Norge: Polen bliver det mest indflydelsesrige land i EU

Norges udenrigsminister Espen Barth Eide mener, at Polen bliver det mest indflydelsesrige land i EU – vigtigere end Tyskland og Frankrig. Ordene faldt i det internationale pressecenter i Stockholm. Arkivfoto.

STOCKHOLM: Norges udenrigsminister mener, at Polen bliver det mest indflydelsesrige land i EU, mere end Tyskland og Frankrig.


Norges udenrigsminister Espen Barth Eide mener, at Polen bliver det mest indflydelsesrige land i EU. Det sagde han under et besøg i det internationale pressecenter i Stockholm, skriver det polske nyhedsbureau PAP.

– Takket være Donald Tusks tilbagevenden til magten, er Polen vendt tilbage til Europas centrum, siger den norske udenrigsminister.

– I de senere år har vi savnet den polske tilstedeværelse, men nu ser jeg, at Polen bliver en mere indflydelsesrig spiller i EU end både Tyskland og Frankrig, siger Espen Barth Eide.

(Fortsættes under)

Donald Tusk: Kaczynski vil have Polen ud af EU

Vigtigt land i EU tilbage

Espen Barth Eide viede en stor del af sin tale i Stockholm til Donald Tusks tilbagevenden til magten i Polen efter valget i efteråret 2023 og Polens voksende indflydelse i EU.

– Et godt resultat ved det seneste valg til Europa-Parlamentet er en bekræftelse af den polske regerings holdning, sagde han.

Den norske minister mindede om, at da han i 2011 til 2012 var ansvarlig for udenrigspolitikken i statsminister Jens Stoltenbergs regering, samarbejdede med statsminister Donald Tusk og hans polske kollega Radosław Sikorski.

– Allerede dengang sagde jeg, at Polen vil blive en vigtig kraft i Europa, siger den norske minister.

Polen blev optaget i EU for tyve år siden i år, men i perioden under Lov og Retfærdighedspartiet og Jaroslaw Kaczynski fra 2015 og frem til sidste år, har der været et yderst anstrengt forhold mellem EU og Polen.

Klare advarsler fra USA og EU om Polens nye Tusk-lov

Go' Morgen Danmark TV2 - 2 juni 2023

 

 

Vi har fravalgt en betalingsmur til vores indehold, for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen mest muligt. Du kan støtte os i det arbejde med et valgfrit engangsbeløb via MOBILEPAY 23435905 eller direkte til vores bank: Danske Bank: 4315 – Konto: 0012245351. Det vil være en stor hjælp! På forhånd, tak!

EU: Polen får adgang til 76,5 milliarder euro