Danmarks mest travle ambassadør-team takker af

Ole Toft
Succesfyldt ambassadør-team takker af: Forsvarsattaché Johnny Jeppesen, viceambassadør Malene Bøgesvang og ambassadør Ole Toft til en afskedsreception i Warszawa. Foto: Danmarks ambassade i Warszawa.

WARSZAWA: Danmarks vel nok mest travle ambassadør-team stopper, og har i de seneste uger taget afsked med samarbejdspartnere i Polen.


Der er vagtskifte på vej i Polen – Danmarks formentlige mest travle ambassadør-team de seneste fire år, takker af denne sommer. I flere uger har ambassadør Ole Toft, viceambassadør Malene Bøgesvang og forsvarsattaché Johnny Jespersen sagt farvel til medarbejdere, samarbejdspartnere, venner og kolleger i Polen.

(Fortsættes under)

Danmark har fået ny ambassadør i Warszawa

Mest travle ambassadør-team

At de tre skulle udgøre det mest travle ambassadør-team lå ikke i kortene, da de tiltrådte for fire år siden. Men det var der mange grunde til at de blev. Corona-pandemien, der naturligvis prægede al verdens ambassadør-team, var aftagende, men fra den 22. februar 2022 fik de ekstra travlt netop på ambassaden i Warszawa.

(Forsættes under)

Danmark og Polen indgår ny sikkerhedsaftale

Ruslands angreb på Ukraine

Det var den dag Rusland for anden gang i nyere tid, invaderede Ukraine. Og da Polen er Ukraines store naboland, og da en stor del af den internationale hjælpe til landet – såvel den humanitære som den militære – går gennem Polen, så blev der ekstra travlt i det danske diplomati i Warszawa. Med til historien hører også, at Danmark er en af de største bidragsydere til Ukraines forsvar mod Rusland. Der er næppe nogen dansk ambassade i verden der de seneste år har haft så mange ministerbesøg og andre officielle besøg, som den danske ambassade i Warszawa har haft.

(Fortsættes under)

Kong Frederik holdt tale ved ankomsten til Szczecin

Kronprins eller konge til Polen?

I lang tid havde ambassaden i Warszawa arbejdet på forberedelserne til Kronprinsesse Mary og Kronprins Frederik besøg i Polen i januar i år. Et stort erhvervsfremstød, hvor forarbejdet var lavet, og der var ro på. Men roen hørte op nytårsaften, da Dronning Margrethe II meddelte, at hun ville afgive tronen til sin søn – Kronprins Frederik. Fjorten dage senere, blev Kong Frederik 10. indsat.

Det ændrede hele situationen, og det var uvist om besøget til Polen i slutningen af januar, overhovedet ville blive gennemført, selv om alt for Kronprinsesseparret var forberedt i tide. Et nyt dansk kongepars første ture skal gå til Norge og Sverige er traditionen – ikke til Polen. Kompromisset blev dog, at Kong Frederik tog afsted uden den nye dronning på ”arbejdsbesøg” i Warszawa og Szczecin. Parret er velkendt med Polen, og fejrede da også deres 10-års bryllupsdag i Polen i 2014.

Besøget i 2024 blev gennemført, og det var Kong Frederiks første udenlandske besøg som konge. Men alt dette – og uvisheden fra hoffet, var også med til at gøre det danske ambassadør-team, til det formentlig mest travle i den danske udenrigstjeneste. Og så har vi slet ikke nævnt, det store politiske skifte i Polen sidste år.

Nye job venter

For de tre i det travle ambassade-team gælder det, at nye jobs for Danmark venter. Ambassadør Ole Toft bliver ny dansk ambassadør i Tyrkiet, viceambassadør Malene Bøgesvang skal tilbage til Udenrigsministeriet i København, og forsvarsattaché – oberst – Johnny Jeppesen skal til nye opgaver for dansk forsvar.

(Fortsættes under)

Danmark får ny ambassadør i Polen til sommer

polennu.dk vil forsøge at få et afskedsinterview med den travle ambassadør Ole Toft om hans fire år i Polen, inden han formelt forlader stillingen som Danmarks repræsentant nummer et i Polen, den 1. august.

Flere nyheder fra Polen?

Vi har fravalgt en betalingsmur til vores indehold, for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen mest muligt. Du kan støtte os i det arbejde med et valgfrit engangsbeløb via MOBILEPAY 23435905 eller direkte til vores bank: Danske Bank: 4315 – Konto: 0012245351. Det vil være en stor hjælp! På forhånd, tak!

Lech Walesa modtog den engelsksprogede udgave af bogen Kongehuset – på arbejde for Danmark (Royal Denmark), hvor Lech Walesa udtaler sig om den danske dronning. På billedet ses viceambassadør Malene Bøgesvang (th.), der på Danmarks vegne overrakte Lech Walesa bogen. På billedet ses også Polens ekspert Anna Werenberg og i baggrunden er det den danske billede- og keramik-kunstner Palle Hammerager. Foto: Jens Mørch.
Polens præsident Andrzej Duda tager og den nytiltrådte danske ambassadør Ole Toft i præsidentpaladset. Foto: Matylda Maria Tamborska.
Ole Toft
Foto: Lukasz Blaskikiewicz.