Russisk og polsk angreb på Bornholm under Folkemødet

Russiske jagerfly lavede et simuleret angreb på Bornholm under Folkemødet for ti år siden. Men der var også et polsk angreb på øen, om end det var verbalt og mere fredeligt. Torsdag begynder Folkemødet på Bornholm. Flyene på billedet er dog polske. Arkivfoto.

KØBENHAVN: Danske politikere og mediefolk er rejst til Bornholm, hvor der tidligere har været simulerede russiske angreb på Danmark under Folkemødet.


Under Folkemødet 2014 – samme år som Rusland havde indtaget Krim og flere områder i det østlige Ukraine – blev Bornholm udsat for et simuleret russisk angreb. Ved andre folkemøder har der været mistænksom forøget russiske aktiviteter i Østersøen.

Men der var også et polsk angreb på Bornholm for ti år siden – det var ikke simuleret. Angrebet fandt sted i Dansk Industris telt og var rettet mod danske medier og politikere – mere om det nederst i artiklen.

Øget flytrafik under Folkemødet

Det var tydeligt for deltagerne under Folkemødet dengang for ti år siden, at ”der var noget i luften”. Måneder efter blev det da også bekræftet af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

(Fortsættes under)

LEDER: Fred i Europa er ikke en selvfølge

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) bekræftede dengang episoden. Det var et simuleret luftangreb med missiler mod Bornholm under Folkemødet, og det viste sig at være den største russiske flyøvelse i Østersøen siden Sovjetunionens kollaps og etableringen af det nye Rusland i 1991. Dengang sagde FE-chefen om episoden.

– Vi peger på, at vi ser noget nyt i Østersøen, men hvad det betyder på længere sigt, det tør vi ikke byde endeligt på. Vi er endnu ikke i en situation, hvor vi kan bedømme, hvad der er det nye normalbillede, sagde FE-chef Thomas Ahrenkiel i 2014 til Jyllands-Posten.

LINK: Jyllands-Posten: Rusland øvede luftangreb mod Bornholm

Russiske provokationer under Folkemødet

I de ti år der er gået siden, er forholdet mellem Rusland og Danmark blevet forværret. Især efter Ruslands andet angreb på Ukraine i 2022, og senest efter at dansk politis efterretningsvæsen PET, har arresteret en russer der har boet i Danmark i årtier, og som har modtaget penge fra den russiske tjeneste FSB for at udføre tjenester.

Ingen tvivl om, at de danske tjenester også er yderst opmærksomme på hvad der sker under Folkemødet i år, der begynder torsdag. For der er ingen tvivl om, at der er stor russisk interesse for mødet på Bornholm. Deltagerne kan dog trøste sig med, at der i disse måneder er 90.000 NATO-soldater forbi landene omkring Østersøen, og nogen af dem har sikkert blikket rettet mod Bornholm. Der er da også udsendt en advarsel onsdag, om at ændre beredskabet på cyberområdet.

Øget beredskab onsdag

Energistyrelsen har nemlig onsdag eftermiddag bedt Energinet om at hæve beredskabet for el- og gassektoren i Danmark grundet en øget cyber trussel. Se pressemeddelelse: LINK: Energistyrelsen vil øge beredskab.

Ikke simuleret angreb på Folkemødet

(Fortsættes under)
Corona Polen
Justyna Krawczyk holdt tale på Bornholm under Folkemødet for ti år siden for Dansk Industri. Her ses hun med mundbind under corona-pandemien i Warszawa. Arkivfoto.

Da russerne simulerede angrebet under Folkemødet for ti år siden, så fandt der et andet angreb sted i virkeligheden. Det var Dansk Industri der havde inviteret polske Justyna Krawczyk – bedre kendt hos polennu.dk for NIKO & JUSTI PÅ TUR-serien – til at tale om, hvordan det er at komme til Danmark som polak. Jyllands-Posten skrev dengang om hendes tale:

Jyllands-Posten og Justyna Krawczyk

Det er ikke altid lige sjovt at være polak i Danmark, hvis man skal tro 25-årige Justyna Krawczyk. Hun kom til Danmark for tre et halvt år siden, synes her er hyggeligt og kan i dag tale dansk godt nok til, at hun foran 150 tilhørere på Folkemødet kunne give sit syn på den beskrivelse af østeuropæere som jordbærplukkere, velfærdssnyltere, græshopper. Med god dosis humor forklarede hun, at hun ikke kunne genkende det billede, medier og politikere tegner af polakkerne i medierne.

– Jeg beklager, jeg ikke er kommet til Danmark for at hoppe rundt i jordbærmarkerne. Jeg er heller ikke en græshoppe, jeg er heller ikke kommet til Danmark for at blive gift. Jeg er ikke på kontanthjælp og jeg stjæler ikke, indledte hun med store smil til forsamlingen, men kom også over i den alvorlige afdeling, som ligger i forlængelse af den opsang, den polske ambassadør i Danmark tidligere har givet.

-Jeg bliver ked af det og sur, når jeg hører danske politikere og medier overgår hinanden med at nedgøre os som folk. I bør skamme jer, sagde hun.  Jyllands-Posten valgte dengang at gengive hele Justyna Krawczyks tale. Se den på linket under.

LINK: Jyllands-Posten: Ung frustreret polak

(Fortsættes under)

DEBAT: Kritik af medier og politikere

Det er nemt at være barn og turist i Gdansk

Formålet med Folkemødet

Folkemødet der begynder torsdag på Bornholm, har som det primære formål at styrke det danske demokrati ved at mindske afstanden og øge tilliden mellem borgere og beslutningstagere. Det sker ved at skabe en ny ramme om møder mellem beslutningstagerne i erhvervslivet, interesseorganisationer og politikere fra Folketinget, EU, kommuner og regioner. Og ved at give borgerne mulighed for at møde beslutningstagerne ansigt til ansigt, skriver Folkemødet på sin hjemmeside.

LINK: Folkemødet 2024

Ruslands sejr fejret på Rådhuspladsen i København

Journalist Gisle Thorsen, Justyna Krawczyk der holdt talen på Folkemødet for ti år siden, og DR fodboldkommentator Andreas Kraul forud for kampen mellem FC København og Rakow Czestochowa i Parken, København. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.