ambergold3
GDANSK: 15.000 tidligere kunder tabte deres penge, da det polske finansfirma Amber Gold gik konkurs. retten ha forlænget varetægtsfængslingen af den tidligere direktør.

Den tidligere direktør for den krakkede. polske finansvirksomhed, Amber Gold, skal sidde yderligere tre måneder i varetægtsfængsel.

En domstol i Gdansk har forlænget fængslingen med henvisning til faren for, at direktøren kan påvirke efterforskningen, hvis han er på fri fod, oplyser thenews.pl.

Han er sigtet for syv forhold, herunder at drive bankvirksomhed uden licens og svindel.

Lokkede med høje afkast

Amber Gold lokkede kunderne med høje afkast, hvis de investerede i guld og andre finansielle produkter.

15.000 tidligere kunder hævder, at de har tabt penge på deres investeringer. I alt anslår myndighederne, at boet efter Amber Gold kan blive mødt af krav på tilsammen 700 millioner zloty.

Biler på auktion

Mandag begyndte en auktion over nogle af Amber Golds værdier, blandt andet 134 køretøjer.

Et af dem er den tidligere direktørs bil, en BMW 740, som blev solgt for 318.800 zloty.