3.200 illegale indvandrere har søgt amnesti i Polen

    Tyskere_frygter_invasion_af_polsk_arbejdskraft_Iben_Molgaard_Madsen_polennu

    Polen vil udstede arbejdstilladelser til illegale indvandrere. Frem til den 2. juli kan der ansøges. Foto: Iben Molgaard Madsen.


    WARSZAWA: Polens indenrigsministerium oplyser, at over 3.200 udlændinge har indgivet ansøgning om amnesti i Polen.


    I bestræbelserne på at lovliggøre de illegale indvandrere som man ved der er i Polen, trådte en ny særlov i kraft, der betyder at illegale siden 2. januar har kunnet søge amnesti, og dermed lovligt ophold i Polen.

    3.200 ansøgere

    Malgorzata Wozniak, der er talskvinde for indenrigsministeriet i Polen siger til det polske nyhedsbureau PAP, at hovedparten af de 3.200 ansøgere er vietnamesiske, ukrainske og armenske statsborgere. Derefter følger kinesere, russere og hviderussere.

    Frist til juli

    Særloven giver udlændinge mulighed for at søge amnesti frem til den 2. juli 2012. Kun udlændinge der har opholdt sig uafbrudt i Polen siden december 2007, kan komme i betragtning. Øvrige ansøgere kan opnå en tidsbegrænset arbejdstilladelse og ophold i Polen i to år.

    De præcise betingelser for polsk statsborgerskab for illegale indvandrere kan findes på hjemmesiden www.abolicja.gov.pl