Polsk politi gør en helhjertet indsats, for at nedbringe antallet af trafikdrab på de polske veje. Foto: Martin Bager, polennu.dk.
WARSZAWA: Polsk politi har været massivt til stede på de polske veje, og har anholdt 3.700 spritbilister den seneste uge.
Polsk politi har været massivt på vejene, i den forgangne ”ferieuge” i Polen. Det var helligdag både tirsdag og torsdag i Polen, og mange polakker vælger at holde fri de mellemliggende dage. Derfor har der været usædvanlig meget trafik på de polske veje.
De seneste syv dage har polsk politi fanget 3.700 spritbilister.
680 ulykker
Politiets siger, at mini-ferien har kostet 54 mennesker livet på de polske veje, og over 900 er blevet kvæstet i 680 forskellige ulykker. Årsagen til de fleste ulykker er alkohol og høj fart.
Trist polsk rekord
I marts offentliggjorde Europa-Kommissionen en rapport, der viser, at mens antallet af trafikdræbte i EU faldt med 43 procent, så var det tilsvarende tal for Polen kun 29 procent.