6.322 nye corona smittede – 346 er døde – 9.770 er raske

nye corona smittede
Der er et moderat antal nye corona smittede, mens antallet af døde fortsat er højt. Her ses en borger i Warszawa, der er blandt de første vaccinerede. Polen har nu vaccineret mere end 600.000 personer. Foto: Waw/C.

WARSZAWA: Dagens polske tal: 6.322 nye corona smittede – 346 personer er døde med covid-19 i kroppen. 9.770 er blevet raske igen.


Dagens polske corona-tal viser, at der er 6.322 nye corona smittede. Til dagens corona-tal er der gennemført 44.900 test.

Dagens antal smittede bringer det samlede antal i Polen op på 1.470.879.

14 procent positive test

Dagens taler viser også, at andelen af positive test er steget til 14 procent. Sammenlignet med de seneste måneder er det lavt. Den gang var der dage hvor mere end 50 procent af corona-testene var positive. Det tilsvarende procenttal i antallet af smittede efter en corona-test i Danmark er under 0,6 procent. Men:

Polen er det land i verden, hvor der gennemføres færrest test – og det sted i verden hvor andelen af positive test er højest. I Polen bliver man kun testet, hvis man har flere symptomer på covid-19 syge. Ellers skal man selv betale for testen. Derfor det relative lave antal test, og den langt højere andel af positive corona-test. I Danmark er test tilgængelige for alle og gratis.

Vaccinationer

Af dagens polske corona-tal fremgår det også, at der er gennemført 35.699 vaccinationer. Det betyder at der nu er 684.277 polakker der er blevet vaccineret mod covid-19.

Flere er blevet raske

9.770 polakker er kommet sig efter at have været corona smittede. I alt er 1.222.782 polakker nu raske efter at have været covid-19 syge.

Nye corona-smittede: Værst i Warszawa

Stigning i antallet af smittede er størst i byerne; Warszawa (936), Bydgoszcz (644) og Poznan (600).

SE OGSÅ: Nye corona smittede: DAG FOR DAG

Døde med covid-19

Dagens antal døde er moderat. 346 er døde med covid-19 i dagens polske corona-tal. I alt er 35.253 polakker nu døde med covid-19 i kroppen. Den triste dagsrekord under hele pandemien er 676 døde. Det var den 25. november.

Indlagte

Der er i dag 14.528 personer indlagt med covid-19 på polske hospitaler, 1.477 af dem er i respirator. 184.639 mennesker er i karantæne.

Det første corona-tilfælde blev bekræftet i Polen den 4. marts.

FØLG CORONA-UDVIKLINGEN LIVE

Vaccinationer mod fordomme?
Flere nye corona smittede. Vil du have mere end dagens polske corona-tal? – Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om Polen, til så mange danskere som muligt. Vi har ingen vaccinationer mod fordomme, men oplysning og kendskab er efter vores opfattelse, den bedste vaccine mod det fænomen. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, VISA, MASTER og andre anerkendte og sikre betalingsformer.