Årlig julekrybbe-konkurrence er i gang i Krakow

    Sz_24

    Hvert år er farvestrålende julekrybber præsenteret på Markpladsen i Krakow. Foto: Det Historiske Museum i Krakow.


    KRAKOW: Den årlige julekrybbe-konkurrence er begyndt i Krakow. Konkurrencen afholdes i år for 70. gang.


    Over 170 farverige julekrybber deltager i årets konkurrence, som tiltrækker mange besøgende. Ifølge traditionen bliver julekrybberne præsenteret den første torsdag i december.

    Første torsdag

    Traditionen med at lave julekrybber i Krakow er gammel. De første julekrybber kan dateres til midten af 1800-tallet. Siden 1937 er der, med enkelte undtagelser, gennemført konkurrencer hver år. Eventen med julekrybberne begynder på Markedspladsen i Krakow. Den er siden flyttet til Det Historiske Museum, hvor juryen kårer vinderne.

    Fantasifulde kunstværker

    Julekrybberne fra Krakow er enestående i sin art.

    De er lavet af papir, træ, metalfolie, glanspapir, og i sin form minder de om Krakows gamle arkitektur. Julekrybberne præsenterer scener fra byens historie, motiver fra Bibelen samt forskellige historiske og legendariske skikkelser.

    International opmærksomhed

    Julekrybberne fra Krakow har fået international anerkendelse, og bliver præsenteret i blandt andet Frankrig, Italien, Schweiz, Østrig, Belgien og Canada.
    – Vores julekrybber promoverer Krakow og den polske kultur. De vækker begejstring overalt, fordi de er usædvanlige, siger Malgorzata Niechaj fra Det Historiske Museum for dagbladet Rzeczpospolita.


    Udstilling i museet

    Alle kan deltage i konkurrencen, som er opdelt i tre alderkategori. I dag søndag offentliggøres årets vinder, og så vil alle julekrybberne blive vist på en udstilling i Det historiske Museum i Krakow.