Der har været protester foran kirker og institutioner i den katolske kirke over hele Polen. Nogle steder er det endt i sammenstød med politiet. Her er en af de mere fredelige fra Wroclaw. Foto: Karolina Wnuk.

WARSZAWA: Polens statsminister skal offentliggøre afgørelsen fra forfatningsdomstolen før den er gældende. Han har frist til på mandag.


Den polske regering og præsident har siden de omfattende abortprotester begyndte torsdag, forholdt sig tavse. Men tirsdag formiddag holdt Polens statsminister en tale, hvor han for første gang kommenterede uroen i Polen.

Lov ikke gældende

Abortafgørelsen fra forfatningsdomstolen skal offentliggøres og godkendes af regerings-chefen, før den har virkning. Det er endnu ikke sket, men statsministeren har en forfatningsbestemt frist til på mandag, den 2. november, til at udføre denne sidste og afgørende handling, før abort-afgørelsen er gældende. Flere oppositionspolitikere har opfordret statsministeren til at undlade offentliggørelsen, og dermed til at afvise dommen.

Misforståelser om abortlov

Statsministeren nævnte ikke offentliggørelse med et ord i dag, men gik i forsvar for afgørelsen. Han mener, at der ligger misforståelser bag tolkningen af dommen, som forfatningsdomstolen afsagde torsdag. Han fastslog, at hvis kvinders liv er i fare, så er der ingen ændringer efter domstolens afgørelse. Han forstår ikke de voldsomme reaktioner.

Corona-truslen?

Regeringschefen talte i stedet om den stigende corona-trussel, og kom med en opfordring til polakkerne, om at droppe demonstrationerne og beskytte deres familier mod covid-19 i stedet for.

Det regeringskontrollerede TVP beretter tirsdag formiddag, at det er ”venstre-orienterede facister” der står bag abortdemonstrationerne. En kommentar, der har sat sindene yderligere i kog.

Abort-demonstranterne hænges i det regeringskontrollerede TVP ud som “venstreorienterede facister”,

Vrede mod kirken

Statsministeren understregede også, at det var uacceptabelt med de mange angreb på kirker og biskoppers embedsboliger og private hjem. Landet over har der været protester, og sammenstød i og udenfor polske kirker. Abortafgørelsen, som er fremkaldt af religiøse grunde, har udløst massiv vrede mod den katolske kirke, som tidligere var meget respekteret i Polen. Mere end 90 procent af polakkerne er katolikker.

Det er ikke alene de sorte kvinder (organisationen for kvinders rettigheder), der er i protest. De polske landmænd, taxachauffører og kulminearbejdere er gået ind i modstandskampen på de sorte kvinders side.

Præsident covid-19 ramt

Polens præsident, Andrzej Duda, er meldt covid-19 syg, og er i karantæne på hans slot i Warszawa, som netop er blevet ombygget med swimmingpools og spaområder. Der er også et arbejdsværelse med on-line skærme, så han kan passe sit arbejde.

Den polske præsident har endnu ikke kommenteret abortsagen, siden de mange protester begyndte. Onsdag indsættes polsk militær, for at hjælpe politiet med at opretholde corona-reglerne og skabe sikkerhed ved de mange varslede demonstrationer onsdag og fredag.

PS! Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.