Ambassadør inviterede til valgaften

    Valgaften_på_Danmarks_ambassade_i_Polen_Peter_Tærø_Nielsen

    35 danskere var i aftes til valgaften på den danske ambassade i Warszawa.


    WARSZAWA: Den danske ambassade bød på dansk valgaften i den polske hovedstad i aftes.


    Den danske ambassadør i Warszawa, Thomas Østrup Møller, havde i går inviteret danskerne i byen til valgaften med dansk hygge, røde pølser og danske øl.

    Fulgte valgbrag

    35 danskere havde fundet vej til ambassaden, hvor valgbraget i Danmark kunne følges direkte på storskærm aftenen igennem. Et valg der betød, at regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i dag er trådt tilbage. Helle Thorning-Schmidt (A) er blevet udpeget af den danske dronning, til at lede forhandlingerne om en ny regering.

    Mangel på stemmeret

    Mange af deltagerne kunne ikke stemme, fordi de har boet i Polen i mange år. En særlig dansk regel, som flere af de danske deltagere gerne så afskaffet.

    Dansk tilfredshed

    Flere af deltagerne udtrykte både glæde og tilfredshed over, at ambassaden er blevet meget aktiv – og henviste også til et andet arrangement, som ambassaden holdt for danskerne i byen fornylig: Nemlig topkampen om vejen mod kvalifikation til fodbold EM 2012 i Polen og Ukraine, mellem Danmark og Norge.

    Ved denne lejlighed havde den danske ambassade også inviteret nordmændene. En kamp som Danmark vandt 2 – 0.