Anklager undersøger forhold ved nødlanding af LOT-fly

    Polske_LOT_har_fremgang_Martin_Bager_0

    Omstændighederne ved nødlandingen af et LOT-fly undersøges nu af den offentlige anklager i Polen. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    WARSZAWA: Den polske anklagemyndighed har indledt en undersøgelse af omstændighederne, da et Boeing 767 fly måtte nødlande i Warszawa tirsdag.


    Anklagemyndigheden har indledt en undersøgelse af den Boeing 767 fra LOT, der måtte nødlande i Warszawa, fordi flyets landingsstel ikke kunne folde sig ud.

    Alle passagere

    Samtlige 231 passagerer der var om bord, vil blive interviewet i forbindelse med undersøgelsen. Undersøgelsen gennemføres med udgangspunkt i paragraf 174 i den polske straffelov, som kan give de ansvarlige fængselsstraffe fra 6 måneder til 8 år.

    Dårlig tilstand

    Avisen Wall Street Journal citerer en anonym kilde for, at den tekniske tilstand af Boeing 767 er “notorisk dårlig”.

    – Det hydrauliske system, der forhindrede landingsstellet i at folde sig ud, har længe været et problem med den flytype, skriver avisen.

    Flere nødlandinger

    Warszawa Internationale lufthavn har lidt tab på 5,5 millioner zloty på grund af nødlandingen, da lufthavnen måtte lukkes i 33 timer. 280 fly blev henvist til andre lufthavne.