Beatles ekspert udvider sit repertoire i ny bog

    per_wium_polennu

    Den danske Beatles ekspert, musiker, foredragsholder, redaktør og meget andet Per Wium – her på stranden ved Swinoujscie med sin nye bog: Så hårene rejser sig. Wium er også leder af en Facebookgruppe der handler om den polske havneby. PR-foto.


    SWINOUSCIE: Den danske Beatles-ekspert Per Wium – der er mest kreativ i Polen, udvider repertoiret i en ny musikbog.


    Den danske musiker, musikjournalist og meget mere Per Wium, har udgivet ny bog om musik med titlen: Så hårene rejser sig.

    Beatles ekspert

    Selv om han er kendt som Danmarks førende Beatles-ekspert, og har udgivet bøger om det verdensberømte band, så handler den nye bog ikke alene om The Beatles.

    Musikalsk univers

    Bogen er en rejse i et musikalsk univers der også omfatter Jimi Hendrix, Steve Winwood, Beethoven, Horowitz, Nikolajeva, Niels Viggo Bentzon, Frank Zappa og mange andre.

    MERE OM BOGEN
    Eksternt link: Så hårene rejser sig

    Kreativ i Polen

    Per Wium bor til dagligt på Østerbro ved København, men når han skal være mest kreativ rejser han til Polen. Han har i mange år haft sin egen lejlighed ud til Østersøen ved den polske havneby Swinoujscie, og har stor forkærlighed for Polen og polakkerne.

    – Jeg er vild med Polen, og det er synd at så få danskere ved hvor meget polakkerne og landet har at byde på, har Per Wium sagt utallige gange.

    Turist i Swinoujscie

    For Per Wium er begejstringen for Polen ikke bare ord, men også noget der forplanter sig i handling. Trods hans travle hverdag er han nemlig redaktør af Facebook-gruppen Turist i Swinoujscie, hvor han deler erfaringer og inspiration fra den polske havneby til interesserede danskere.

    LINK TIL GRUPPE
    Facebook: Turist i Swinoujscie

    DR vært og chef

    Per Wium er en erfaren herre der har været chef i DR’s musikdivision og forestået konceptudvikling og forandringsledelse. I dag laver Per Wium foredrag og kurser om musik – med speciale i The Beatles og deres sangskrivning. Per Wium er også ‘bandcoach’ for yngre bands og sangskrivere, lige som hans egne børn også har fundet inspiration i musikken.

    LÆS OGSÅ
    polennu.dk: Dansk-polsk redaktør udgiver bog om Beatles

    polennu.dk fortid

    Per Wium er også en kendt og efterspurgt moderator til møder og konferencer. Per Wium har også været kulturredaktør på polennu.dk, og var en af de drivende kræfter i forbindelse med opstarten af verdens første uafhængige bilaterale medie i 2008.

    Bogen udkom fredag på forlaget Her & Nu.