BNP-vækst for tredje kvartal overrasker

    Polen_VW-produktion_biler_Poznan_0

    Væksten i Polen i tredje kvartal var større end ventet, viser de seneste officielle tal. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Stik mod forventningerne, var den polske vækst i bruttonationalproduktet i tredje kvartal på 4,2 procent.


    I går kom de officielle polske tal for økonomien i tredje kvartal i år. De viser en overraskende vækst i det polske BNP på 4,2 procent udregnet på årsgennemsnit. Polen økonomiministerium havde ventet en vækst på 4,0 procent.

    Flere afskedigelser

    467 polske virksomheder blev erklæret konkurs, og 30.900 polakker blev afskediget i samme kvartal. De 16.300 af dem var ansatte i den offentlige sektor.

    Dæmpede forventninger

    De positive tal kommer efter Rating-firmaet Morgan Stanley i denne uge sænkede forventningerne til Polens BNP-vækst for 2012 fra 3,2 procent til 2,5 procent.

    Tidligere på måneden nedjusterede Verdensbanken ligeledes deres vurdering til Polens økonomi i 2012, fra 4,2 procent i vurderingen i april, til bare 2,9 procent i november.