WARSZAWA: Fredag er antallet af døde i Polen med covid-19 i kroppen og corona-smittede fortsat højt. 579 er døde – 16.147 nye smittede, oplyser de polske myndigheder.
De polske myndigheder oplyser fredag at antallet af nye smittede er 16.147. Til dagens smittetal blev der gennemført 46.300 test.
Det betyder at 35 procent af prøverne var positive. I Polen bliver man dog kun testet, hvis man har flere symptomer på covid-19 syge. Ellers skal man selv betale for testen.
Værst i Poznan
Stigning i antallet af smittede er størst i Poznan (2.072), Warszawa (2.057) og Katowice (1.560).
Dagens tal bringer det samlede antal smittede i Polen op på 958.416.
LÆS OGSÅ: CORONA I POLEN – DAG FOR DAG
579 er døde
Dagens antal døde med covid-19 i kroppen er højt med 579 personer. De 469 af dem led i forvejen af livstruende sygdomme. I alt er 16.147 polakker nu døde med covid-19 i kroppen. Onsdag var rekorddag med 676 døde.
Indlagte og raske
Der er i dag 21.691 personer indlagt med covid-19 på polske hospitaler, 2.106 af dem i respirator. 323.887 mennesker er i karantæne. 516.636 personer er blevet erklæret raske, efter at have være covid-19 syge.