Dansk NATO-chef i Warszawa i går

    Donald_Tusk_og_Anders_Fogh_Rasmussen_til_NATO_møde

    Polens statsminister Donald Tusk var vært for danskeren Anders Fogh Rasmussen, der også er generalsekretær for NATO. Foto: Gov.pl.


    WARSZAWA: NATO’s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen til NATO-møde i den polske hovedstad i går, på 12-års dagen for Polens optagelse.


    I går var det 12 år siden at Polen blev optaget i NATO, og den tidligere danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen, var i sin egenskab som NATO’s generalsekretær i Polen.

    Anders Fogh Rasmussen mødtes med den polske præsident Bronislaw Komorowski og statsminister Donald Tusk, sammen med forsvarsministrene fra Kroatien, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Letland, Litauen og Ungarn.

    Klar til Libyen

    NATO’s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen gentog på Euroatlantic Forum, i går, at NATO ikke agter at gribe ind i Libyen, medmindre alliancens medlemmer kræver det, og betingelserne er opfyldt.

    – Militært set er vi klar, hvis betingelserne er opfyldt, sagde NATO-chefen.

    Polsk modstand

    Den polske udenrigsminister, Radek Sikorski, mener ikke, at NATO skal gribe ind i Libyen.

    Sikorski mener, at en forhastet NATO’s aktion i Libyen kan forårsage et ramaskrig i de arabiske lande og understeger, at en flyforbuds zone i Libyen, ikke vil være effektiv.

    – Det er ikke et godt tidspunkt at gribe ind i Libyen, sagde ministeren Radek Sikorskis til polsk Radio, torsdag formiddag.

    – Hvis vi griber ind tidligt, er der en risiko for, at vi vil vende det arabiske folks vrede mod os. Lige nu er de arabiske oprør en kamp for borgerrettigheder og vreden er ikke rettet mod vesten, sagde Sikorski.

    Kritik uanset hvad

    Radek Sikorski sagde også, at NATO vil blive kritiseret, uanset om man griber ind eller ej.