lewandowski_og_co_euro_2016_polen_fodbold
KØBENHAVN: Den danske fodbold landsholdstræner er imponeret over Polen, der i eftermiddag spiller EM-1/8 finale mod Schweiz.

Selv om Danmark ikke er med til EM slutrunden i fodbold i Frankrig, så er den danske landstræner taget til det franske for at følge to af Danmarks kommende modstandere: Polen og Rumænien, skriver bold.dk.

Direkte klokken 15.00

Lørdag eftermiddag klokken 15.00 spiller Polen mod Schweiz i 1/8 finale ved EM. Kampen transmitteres direkte på dansk tv DR1 med optakt fra klokken 14.30 og live-transmission fra 14.50. Kampen vises også på storskærm på Rådhuspladsen og Islands Brygge i København, hvor mange polakker samles.

Gode chancer

Polen har gode chancer i dagens opgør, hvis man skal tro den nytiltrådte danske fodbold landsholdstræner Åge Hareide. Han er imponeret over Polen, selvom polakkerne endnu ikke har sprudlet ved EM.

To VM modstandere

Den danske træner er i Frankrig for at se nærmere på Danmarks kommende to modstandere i VM 2018 kvalifikationen: Polen og Rumænien.

Godt organiseret

Og selvom Polen endnu ikke har bevist de store færdigheder ved EM indtil nu, så er Hareide imponeret af polakkerne, som han blandt andet kalder godt organiserede og svære at lukke op.

Ingen mål, men…

– Det kan godt være, Polen ikke har banket mål ind ved EM, men det har også noget at gøre med den måde, kampene er blevet spillet på, siger Hareide til Ekstra Bladet og tilføjer:

Ikke været i problemer

– De har været tilbageholdende, men jeg kan bare konkludere, Polen har fået mere end rigeligt med point til at gå videre, og de har endnu ikke været i problemer under EM. Men vi er stadig optimistiske omkring vores chancer for at slå dem til efteråret. Danmark møder Polen i Warszawa den 8. oktober. Returkampen spilles til næste efterår i Parken i København.

Ikke imponeret

Hareide har også kigget på Rumænien, der nu er slået ud af EM. Den danske landstræner har svært ved at læse deres spil, men han er ikke imponeret over Rumæniens indsats i de seneste to gruppekampe.

Polens vej til 1/8 finale

21. juni: Ukraine – Polen (0 – 1) – EM
16. juni: Tyskland – Polen (0 – 0) – EM
12. juni: Polen – Nordirland (1 – 0) – EM
6. juni: Polen – Litauen (0 – 0)
1. juni: Polen – Holland (0 – 2)

Holdopstillingen i eftermiddag

Sportsredaktionen hos Danmarks Radio har spået på Polens holdopstillingen til dagens opgør mod Schweiz. Her er deres vurdering:

22 Lukasz Fabianski
20 Lukasz Piszczek
15 Kamil Glik
2 Michal Pazdan
3 Artur Jedrzejczyk
16 Jakub Blaszczykowski
10 Grzegorz Krychowiak
5 Krzysztof Maczynski
11 Kamil Grosicki
9 Robert Lewandowski
7 Arek Milik

Ude eller kvartfinale

Det er knald eller fald for Polen i eftermiddag. Der skal findes en vinder i dagens opgør, og hvis stillingen er uafgjort efter ordinær spilletid, så forlænges kampen. Findes der fortsat ikke en vinder efter den forlængede spilletid, så findes vinderen ved straffespark konkurrence med fem forsøg til hvert hold.

1/4-finale torsdag

Vinder Polen i eftermiddag, er næste kamp på torsdag den 30. juni i en kvartfinale, hvor modstanderen ikke er fundet endnu.