Premierminister Donald Tusk kaldte i sin tale dagen for “symbolsk”. Foto: WSE
WARSZAWA: Den første dag, de blev handlet, steg aktierne i Fondbørsen i Warszawa, WSE, med 25 procent.
Aktierne i fondsbørsen i Warszawa (WSE) debuterede med et brag, da de tirsdag blev handlet første gang.
Da handlen åbnede steg kursen hurtigt til 50,75, hvilket er 18 procent over kurs 43, som aktierne blev udbudt til.
Kursen holder
Stigningen fortsatte i løbet af dagen, og aktien lukkede i 54 eller 25,6 procent over kursen ved børsens åbning.
Onsdag formiddag lå kursen en anelse under kurs 54.
Se den aktuelle kurs på aktien
Polsk tro på markedsøkonomi
Premierminister Donald Tusk besøgte WSE i anledning af aktieintroduktionen, som er et led i hans regerings privatiseringsprogram.
– I det moderne Polen er Fondsbørsen blevet et symbol på frihed og den stolte polske økonomi. Børsen står for de højeste standarder og som et symbol på polakkernes voksende tillid til den frie markedsøkonomi, sagde Donald Tusk.