Dokumenter i Udenrigsministeriet destrueret efter valget

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet i Warszawa bekræfter, at der er foretaget destruktioner af over 400 kilo harddiske og dokumenter. Arkivfoto.

WARSZAWA: Udenrigsministeriet har bekræftet, at der er destrueret 400 kilo dokumenter og harddiske efter valget midt i oktober.


Udenrigsministeriet i Warszawa har bekræftet, at der den 25. oktober blev destrueret 400 kilo dokumenter og harddiske. Det var det uafhængige medie Wirtualna Polska, der fandt ud af at destruktionerne havde fundet sted, og det fik en politiker på banen.

Spørgsmål til Udenrigsministeriet

To uger efter valget stillede daværende senator og oppositionspolitiker Krzysztof Brejza (Borgernes Platform PO/KO) i en henvendelse til Udenrigsministeriet om, spørgsmål om hvorvidt, der var destrueret dokumenter i ministeriet efter 1. oktober. Herunder harddiske, computere, USB, eksterne drev der var fjernet i perioden.

Ministeriet bekræfter

Udenrigsministeriet bekræfter, at listen over destruktionerne omfatter 18 store kasser samt 89 mapper. Det er sket i perioden fra den 1. til 25. oktober.

– Hvem tog beslutningen om at ødelægge de dokumenterne og medier? spørger Brejza, der er valgt ind i Sejmen den 15. oktober efter en periode i senatet.

– Oplysningerne om ødelæggelsen af dokumenterne i Udenrigsministeriet er en alvorlig sag. 400 kg harddiske, inklusive klassificeret dokumentation, blev ødelagt i ministeriet. I forbindelse med PiS- visumskandalen, som er en af ​​den tredje polske republiks største skandaler. Vi stoler ikke på, at PiS-tjenesterne “efterforsker” denne skandale. I den aktuelle situation bør ingen dokumenter eller harddiske i ministeriet destrueres, siger Brejza til Wirtualna Polska.