polen_dziwnow_strand_polsk_polennu
KOLOBRZEG: Polske myndigheder advarer igen om at havet kan være farligt. På to dage er elleve mennesker druknet.

Det gode vejr og et for stort omfang af kådhed langs de polske kyster, har på to dage kostet elleve mennesker. Søndag druknede syv personer – mandag måtte fire mennesker give op overfor bølgerne. I alt er 339 personer druknet i denne sæson langs de polske kyster.

Myndigheder advarer

Badegæster opfordres til at drikke rigeligt med vand, og myndighederne gentager at det er livsfarligt at opholde sig i bølgerne hvis man er påvirket af alkohol eller stoffer. Myndighederne opfordrer også badegæster til ikke at være på steder de ikke kender i forvejen, eller som ikke er overvåget af livreddere.

Tragiske uheld

Appellen kommer efter at tre polske søskende druknede, da de blev fanget af en bølge i sidste uge. Moderen og et toårigt barn var på stranden, mens hendes børn forsvandt. I sidste uge druknede en mand og hans 8-årige datter i Leba, da de ledte efter noget legetøj der var forsvundet.

Leba, ved den polske østersøkyst, er det samme sted, hvor politiet eftersøger en 63-årig dansker, der har været forsvundet siden den 29. juli.

Sidste år druknede 457 mennesker i Polen. Langt de fleste i omkom i weekender.