Europa-Kommissionen: EU-love gælder alle

EU Polen
Den tyske formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, er kommet under pres fra sine næstformand, i spørgsmålet om penge til Polen før landet opfylder kravene i genopretningsplanen. Arkivfoto.

BRUXELLES: Europa-Kommission fastholder at EU-love har forrang for national lovgivning. EU-domstolens afgørelser skal følges af alle.


Det har naturligvis fremkaldt stærke reaktioner i Bruxelles, at Polen i dag teknisk set har meldt sig ud af EU. Polens forfatningsdomstol har tidligere torsdag afgjort, at polsk lov står over EU-lovgivningen.

Europa-Kommissionen skriver i en erklæring torsdag aften.

EU-love har forrang

– Kommissionen fastholder og bekræfter de grundlæggende principper i EU-lovgivningen. Nemlig at EU-love har forrang for national lovgivning, herunder også bestemmelser i forfatningen, skriver EU-Kommissionen, og understreger, at EU-domstolens afgørelser er bindende for alle EU -lande.

– Kommissionen vil ikke tøve med at bruge sine beføjelser i henhold til traktaterne til at beskytte EU-lovgivningens ensartede anvendelse og integritet.

– EU er et fællesskab af værdier og rettigheder, der skal respekteres i alle medlemsstaterne, hedder det i reaktionen fra EU-kommissær for jura og EU ret, Didier Reynders, på Twitter.

EU-domstolen har givet Polen dagbøder, og med den seneste beslutning er der lagt op til endnu et stort slagsmål mellem Kaczynskis Polen og Bruxelles.

LINK: EU-kommissionens erklæring om Polen

Mere nyt fra Polen på dansk? Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med VISA, MASTER, Mobilepay og andre anerkendte og sikre betalingsformer.