polsk abortlov
Ny polsk abortlov – eller rettere ophævelser af undtagelser i den nuværende abortlov – har fremkaldt de største demonstrationer i Polen siden kommunismens kollaps, trods corona. Politiet har været talsstærkt til stede, og der har været voldelige sammenstød med politiet. Onsdag vil Europas folkevalgte debattere de særlige polske udfordringer, når det gælder retsstaten og ligestilling. Foto: Piotr Lapinski, LAPP FOTO.

BRUXELLES: Onsdag eftermiddag er der debat i Europa-Parlamentet om Polen; om ny polsk abortlov og om retsstaten. Følg debatten fra klokken 13.45 med polennu.dk live.

LÆS  Europa-Parlamentet: Brug alle værktøjer mod Polen

En ny polsk abortlov – eller rettere – en række stramningen af den oprindelige abortlov fra 1993, har udløst de største protester i Polen, siden kommunismens kollaps i Polen. Den forfatningsstridige forfatningsdomstol, ophævede i oktober en række undtagelser i abortloven. Hvilket stort set kan betegnes som et reelt abortforbud. Efter lang tids tøven, og mens Polen blev lukket ned, valgte den polske statsminister – eller hans overordnede i partiet Jaroslaw Kaczynski – at offentliggøre afgørelsen, så den fik omgående retsvirkning. Siden er bølgerne gået højt i Polen, og nu kræves stramninger rullet tilbage, mens andre har vejret morgenluft, og kræver nu helt fri abort.

LÆS OGSÅ: DR forklarer om det nye polske abortforbud

Polsk abortlov og Europa

Onsdag eftermiddag vil Europa-Parlamentet debattere forholdene i Polen, når det gælder kvinders rettigheder og retsstatsprincippet. EU-kommissær for ligestilling Helena Dalli vil indlede debatten med Europa-Parlamentet. I debattens anden afdeling deltager Wojciech Hermelinski, tidligere dommer for forfatningsdomstolen, formand for den nationale valgkommission fra 2014 til 2019. Marta Lempart, leder af de polske kvinders abort-bevægelse, samt Dorota Bojemska, der er formand for familierådet i Ministeriet for familie- og socialpolitik i Polen.

Debatten i Europa-Parlamentet om polsk abortlov er programsat til onsdag eftermiddag klokken 13.45. Høringen ventes afsluttet klokken 15.15. Følg debatten live her på polennu.dk:

(Artiklen fortsætter under)

Polsk abortlov er polsk

EU-lovgivningen rummer ingen muligheder for, at EU direkte kan blande sig i hvad Polen gør, når det gælder polsk abortlovgivning. Det er alene et nationalt anliggende. Men til gengæld kan EU kræve, at afgørelsen ophæves, da forfatningsdomstolens medlemmer er udpeget af politikere. Og det er et brud på retsstatens principper.

LÆS  Polen vil have EU-lande på sort liste over skattely
LÆS  Polens dommerforening: Valgresultatet er ikke gyldigt

I en anden sag, har EU domstolen opfordret Polen til at stoppe arbejdet i forfatningsdomstolen, indtil de kontroversielle ændringer i forfatningsdomstolen er fuldt belyst, og opfylder EU-standarderne.

Det har ikke påvirket Kaczynski-regeringen i Warszawa, der ikke ønsker at ændre på afgørelsen i den forfatningsstridige forfatningsdomstol.

EKSTERNT LINK: Orientering om dagens debat om abort i Polen 

Mere end 100.000 polakker deltog den 31. oktober 2020 i protesterne i Warszawa. Foto: UL Drone.
Szczecin onsdag aften den 28. oktober 2020.
Wrzeszcz – en forstad til Gdansk onsdag aften den 28. oktober 2020.
Krakow onsdag aften den 28. oktober 2020.
Poznan onsdag aften den 28. oktober 2020.
Polakker og danskere i protest mod polske ”abort-forbud”. Rådhuspladsen, København, søndag den 25. oktober 2020. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.
Mere nyt fra Polen? Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om Polen, til så mange danskere som muligt. Vi har ingen vaccinationer mod fordomme, men oplysning og kendskab er efter vores opfattelse, den bedste vaccine mod det fænomen. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, VISA, MASTER og andre anerkendte og sikre betalingsformer. Betalingen skal bekræftes med SMS eller via NemID.