Få covid-19 test – hver femte af dem er positive

Covid-19 Polen
Søndagens corona tal viser at hver femte covid-19 test er positiv, men at dødstallet er markant lavere end de foregående dage. Smitte stigningen er i dag værst i Warszawa og Gdansk. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.

WARSZAWA: Søndag meddeler myndighederne at 5.739 personer er covid-19 smittet. 61 personer er døde med sygdommen i kroppen.


Søndag blev 5.739 polakker bekræftet covid-19 smittede efter test. Til dagens smittetal blev der gennemført 29.600 corona-test.

Dagens tal bringer det samlede antal smittede i Polen op på 1.318.562.

Raske

7.657 personer er kommet sig efter at have været corona smittede. I alt er 1.063.093 polakker blevet raske efter at have været covid-19 syge.

19 procent er smittede

Tallene for søndag betyder at 19 procent af alle corona test var positive i Polen. Det tilsvarende procenttal i antallet af smittede efter en corona-test i Danmark er cirka 2,5 procent, et tal der har fået den danske regering til at slå alarm. Men:

Polen er det land i verden, hvor der gennemføres færrest test – og det sted i verden hvor andelen af positive test er højest. I Polen bliver man kun testet, hvis man har flere symptomer på covid-19 syge. Ellers skal man selv betale for testen. Derfor det relative lave antal test, og den langt højere andel af positive corona-test.

Værst i Warszawa

Stigning i antallet af smittede er størst i byerne; Warszawa (903), Gdansk (705) og Bydgoszcz (673).

LÆS OGSÅ: CORONA I POLEN – DAG FOR DAG

61 er døde

Dagens antal døde med covid-19 i kroppen er 61. I alt er 29.119 polakker nu døde med covid-19 i kroppen. Den triste rekord under hele pandemien er 676 døde på en dag. Det var den 25. november.

Indlagte

Der er i dag 16.786 personer indlagt med covid-19 på polske hospitaler, 1.602 af dem er i respirator. 139.967 mennesker er i karantæne.

FØLG CORONA-UDVIKLINGEN LIVE I POLEN HER

Støt polennu.dk
Støt polennu.dk. Tryk på banner.