WARSZAWA: Det er en historisk højdramatisk uge i polsk politik. Inden fredag skal præsidenten afgøre om han vil underskrive finansloven.
Der er maksimalt pres på Polens præsident Andrzej Duda, der er styrtdykket i popularitetsmålingerne efter valget. Senest fredag skal han underskrive finansloven for 2024, som han en gang tidligere har nedlagt veto mod. Fagforeningerne kræver han skriver under – partikammeraterne mener noget andet.
Præsident på sabotage kurs
Præsidenten er opstillet af det tidligere regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS) formand Jaroslaw Kaczynski. Og han har erklæret åben ”krig” mod den nyvalgte regering under statsminister Donald Tusk, som Kaczynski sammenligner med Adolf Hitler og betegner Tusk som tysk agent. Jaroslaw Kaczynski vil ikke længere anerkende det polske parlament, ligesom han vil have at præsidenten spænder ben for regeringens reformarbejde
Præsident Andrzej Duda forsinkede da også den nye regerings indsættelse med to måneder, og han nedlagde veto mod regeringens første finanslov i december. Nu presses han igen, men denne gang fra to fronter i baglandet.
Præsident under pres
Præsidenten kan godt nok ikke nedlægge veto igen, men han kan sende finansloven til vurdering hos forfatningsdomstolen, som så får to måneder til at gennemgå den. Men det vil udløse et om muligt større kaos i statsadministration, og det vil betyde at lavtlønnede offentligt ansatte, ikke mindst skolelærerne, må vente med at få de lønstigninger der er blevet aftalt.
De polske fagforeninger er traditionelt støtter af præsidenten og Lov og Retfærdighedspartiet, men fra den polske fagforeninger er meldingen modsat: Skriv under på finansloven, præsident.
– Lønstigninger for ansatte under statens budget er absolut nødvendige og bør ikke trues af en politisk tvist, lyder det fra Piotr Ostrowski, formand for de polske fagforeninger OPZZ, har skrevet til præsidenten.
Kæmper med økonomien
I et brev til præsidenten mandag skriver Ostrowski, at arbejderne i vores land har kæmpet med forskellige økonomiske udfordringer i årevis, hvoraf høj inflation og lave lønninger er særligt akutte. Ifølge ham påvirker dette deres levestandard og deres økonomiske stabilitet negativt.
Formanden for OPZZ påpeger, at finansloven for 2024, der blev forelagt præsidenten til underskrift, og som giver en lønstigning på 20 procent til ansatte i statsbudgetsfæren og en stigning på 30 procent i lærernes lønninger, “skaber en mulighed for at forbedre medarbejdernes økonomiske situation og delvist afbøde de høje prisstigning i 2022-2023”.
Staten skal være forbillede
Efter OPZZ’ opfattelse er lønstigninger til ansatte på statsbudgetområdet absolut nødvendige og bør ikke bringes i fare af en politisk strid.
Staten skal ikke være den værste arbejdsgiver, men tværtimod – den skal være et forbillede for den private sektor, når det gælder arbejdsvilkår og aflønning, skriver fagforeningen.
#NaŻywo | Spotkanie Prezydenta RP z Komisją Krajową NSZZ „Solidarność” https://t.co/XMhUjdYiU3
— Kancelaria Prezydenta (@prezydentpl) January 30, 2024
Vi har fravalgt at have en betalingsmur rundt om polennu.dk – vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk.
Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905.
Du kan også gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.
