FIFA: Lewandowski er verdens bedste fodboldspiller

lewandowski-verdens-bedste-fodbold
Robert Lewandowski torsdag aften med FIFA trofæet, som beviset på at han er verdens bedste fodboldspiller. Privatfoto.

ZÜRICH: Robert Lewandowski er verdens bedste fodboldspiller. Torsdag blev han hædret af FIFA med titlen: Den bedste.


Robert Lewandowski er af Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) udråbt til verdens bedste fodboldspiller. Det er kun få dage siden han fik samme hæder tildelt af Eurosports journalister. Nu er det internationale fodboldforbund FIFA kommet til samme konklusion.

LÆS OGSÅ: Lewandowski er verdens bedste til fodbold 

Fundet ved afstemning

Det er et panel af fans, journalister, landstrænere og anførere, der gennem en afstemning skulle afgøre hvem der var verdens bedste i perioden fra 8. juli 2019 til 7. oktober i år. Ekstra Bladets sportschef Allan Olsen var blandt dem, der gav sin stemme til Robert Lewandowski.

Lewandowski har fået prisen efter en succesfuld sæson. Sammen med Bayern München vandt han det tyske mesterskab, den tyske pokalturnering samt Champions League. Verdens bedste scorede 55 mål i 47 kampe i sæsonen. Han er anfører på det polske fodboldlandshold og for dit tyske mestre og pokalvindere.

Ifølge Ritzau stemte Ronaldo også på Robert Lewandowski, der også kaldes for ”Lewy”.

LINK TIL FIFA OM LEWANDOWSKI: THE BEST

Lewandowski topscorer

Robert Lewandowski er topscore i den tyske Bundesliga med 34 mål. I Champions League turneringen har han scoret 15 mål for sin klub, og på det polske landshold 18 mål. Han satte for nogle år siden en ny rekord, ved at score fem gange på ni minutter for Bayern München.

Den 32-årige polak har tidligere spillet for tyske Borussia Dortmund og for Legia Warszawa, Znicz Pruszków og Lech Poznan. Han blev pokalmester i 2009, og polsk mester i 2010 med Lech Poznan.

Støt polennu.dk og få flere nyheder. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00

 

 

Robert Lewandowski med sit seneste trofæ – hæderen som verdens bedste fodboldspiller. Foto: UEFA.

Den polske topscorer, der også er historisk topscore i den tyske Bundesliga, Robert Lewandowski og hans kone Anna, har doneret en million euro til fonden We Kick Corona, skriver Ekstra Bladet.

Største bidrag til corona-fond

Det er de tyske landsholdsspillere Leon Goretzka og Joshua Kimmich der har stiftet fonden, der skal bekæmpe corona-virus. Familien Lewandowskis bidrag er det største enkeltsående bidrag fonden har modtaget.

– Vi kender alle til den svære situation. I dag er vi alle på samme hold. Lad os være stærke i denne kamp. Kan vi hjælpe nogen, så lad os gøre det, siger parret samstemmende til tyske Bild ifølge Ekstra Bladet.