Finlands præsident: Nødvendigt med våbenproduktion

Finlands præsident Sauli Niinisto i samtale med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj under et møde i den finske hovedstad. Europa har brug for våbenproduktion, for at sikre freden, sagde den finske præsident i sin sidste nytårstale. Foto: X-twitter/ Niinisto.

HELSINKI: Finlands præsident appellerer til at Europa vågner op, og sætter gang i europæisk våbenproduktion for fredens skyld.


I en opsigtsvækkende appel siger Finlands præsident Sauli Niinisto nu, at Europa skal vågne op. Det siger han med henvisning til krigen i Ukraine og i Gaza, skriver flere polske medier.

– Europa skal vågne op. At investere i våbenproduktion er ikke kun nødvendigt for at vi kan forsvare os selv, men også for at vise, at Europa er stærk. Ikke alene for et stærkt Europa i krig, men for at garantere freden, sagde præsidenten.

Støtte til Ukraine

Ifølge den finske præsident er et stærkere europæisk samarbejde og forsvar, det bedste svar for at sætte en stopper for alle spekulationerne om effekten af ​​præsidentvalget i USA.

Præsident Niinisto roste det finske forsvar og sagde, at Helsinki vil støtte Ukraine hele vejen igennem. Han sagde også om Moskvas voksende selvtillid, at Rusland aldrig er så stærkt eller så svagt, som det ser ud til. Den finske præsident nævnte ikke Vladimir Putin, lukningen af grænserne til Rusland eller situationen i Østersøen.

Fred gennem våbenproduktion

– At arbejde for fred betyder ikke at man skal vise svaghed og vende den anden kind til. Fred er altid en sejr for livet og fortsat udvikling. Tiden kræver bæredygtige løsninger – mere end nogensinde før, sagde den finske præsident.

Præsidenten er den øverst ansvarlige for de militære styrker. Finland blev det 31. medlem af NATO, den 4. april 2023.

Våbenproduktion eller ej! Vi har fravalgt at have en betalingsmur rundt om polennu.dk – vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905.

Du kan også gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.