Flertal af polakkerne er imod at indføre euro i Polen

    Polakkerne_vil_ikke_have_euroen_Polen_polennu

    Over halvdelen af polakkerne mener, at euroen vil have negativ effekt på Polen. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Modstanden imod at indføre euro i Polen er steget siden sidste år viser ny meningsmåling.


    Et flertal på 52 procent mener, at det ville have negativ indflydelse på Polen at gå med i euroen. Det viser en ny meningsmåling fra TNS OBOP.

    Stigende modstand

    Det er lidt flere end i december sidste år, hvor 50 procent mente, at euroen ville have en dårlig indflydelse på Polen.

    Bør vente ti år

    44 procent af de adspurgte var positive over for, at Polen bør indgå i euroen, men 16 procent mente dog, at det bør vente ti år.

    Dårligt for privatøkonomien

    Det er euroens forventede effekt for polakkernes privatøkonomi, der i højst grad afskrækker polakkerne fra euroen. 64 procent mente, at euroen ville få en negativ indflydelse på deres privatøkonomi, mens 13 procent mente, at det ikke ville gøre nogen forskel.

    National identitet

    Tab af polsk national identitet er en anden stor bekymring blandt de adspurgte polakker.

    45 procent mente, at indførelsen af euro og afskaffelsen af zloty ville være et tab for den nationale identitet i Polen, mens 18 procent mente, at det ikke ville gøre nogen forskel og 13 procent mente, at det ville virke positivt.

    Meningsmålingen blev gennemført på 1000 personer mellem den 7. og den 12. marts.