Kongeslottet_i_Warszawa_Polen_polennu
WARSZAWA: I november er der gratis adgang til de nationale museer i Polen.

Den polske kulturminister Bogdan Zdrojewski har iværksat en kampagne, der giver gratis adgang til de nationale polske museer i en måned.

Over hele Polen

Kongeslottet i Warszawa, Wawel Slottet i Krakow, Lazienki-parken i Warszawa og Wilanow Paladset kan besøges gratis i november.

Første gang

Formålet med kampagnen er at få flere til at interessere sig for Polens historie og kunst. Det er første gang kampagnen sættes i værk, men den polske kulturminister siger til flere medier, at det er hans ide at ordningen skal være permanent.

Uafhængighedsdag

Baggrunden for, at netop november er valgt er, ifølge ministeren, at den 11. november er Polens uafhængighedsdag.

Unge og ældre

Tilbuddet gælder alle, men er især målrettet unge og pensionister. Der tilbydes også undervisning og rundvisning i november.

LÆS MERE
Eksternt link: Polens kulturministerium