Gdansk 29. august 1980

    Lech-Walesa-og-regeringens-repræsentant-Jagielski-under-forhandlingerne-som-alle-udenfor-kunne-lytte-med-p-til-at-udskyde-forhandlingerne

    Lech Walesa og regeringens repræsentant Jagielski under forhandlingerne som alle udenfor kunne lytte med på. Måske var det den direkte transmission, der igen fik regeringen til at udskyde forhandlingerne.


    Lech Walesa og regeringens repræsentant Jagielski under forhandlingerne som alle udenfor værftet kunne lytte med på via højttalere.



    Solidarnosc 30 år

    Fredag, den 29. august 1980

    Læs hvad der skete i dag for 30 år siden i Gdansk. Uddrag fra bogen: Balladen i Gdansk – vejen til et nyt Europa

    Den polske regering udsætter igen forhandlingerne med de strejkende arbejdere.

    Bølgerne gik højt i den kommunistiske ledelse i Warszawa. Flere af centralkomiteens medlemmer ville ikke finde sig i kravene fra Gdansk og mente, at det ultimative krav om frie fagforeninger var helt uhørt, og at den eneste løsning var, at myndighederne skulle sætte ind med magt.

    Andre i ledelsen forudså store problemer ved den løsning, og mente, at der ikke var nogen sikkerhed for, at de polske soldater og politifolk ville være loyale over for myndighederne.

    Risikoen for, at Sovjetunionen så ville indsætte sine styrker, var meget stor, og det hele ville ende i et utilgiveligt blodbad. Det var mange af regeringens medlemmer ligeglade med.

    De frygtede kun at miste goder og indflydelse. Men forsvarsministeren, general Wojciech Jaruzelski, var imod – han nægtede at bruge vold over for de strejkende. Mødet endte i stedet med, at Jagielski fik ordre på at afslutte forhandlingerne og give de strejkende, hvad de ville have, så der kunne blive ro både i Polen og i forbindelserne til Kreml. Men alt det vidste de intet om på værftet i Gdansk.

    Her ventede man stadig på, at regeringen skulle fremkomme med sit næste udspil. Forhandlingerne var blevet udsat. Imens kunne de strejkende opmuntre sig ved, at den berømte polske filminstruktør Andrzej Wajda var ankommet til værftet for at udtrykke sin støtte.

    Han havde blandt meget andet lavet en film om opstanden på skibsværftet i 1970, og han blev nu opfordret til at lave en film om den aktuelle strejke.

    Læs hvad der skete i morgen for 30 år siden i morgen på polennu.dk.