INDBLIK: Forfatter bringer ny viden om angrebene på Polen

Forfatter Polen
Den britiske forfatter og historiker Roger Moorhouse i Øksnehallen under de Historiske Dage. Her er han i samtale med Rune Larsen om hans bog: Den polske krig 1939. Foto: Jaroslaw Galuba.

KØBENHAVN: Den britiske historiker og forfatter Roger Moorhouse kaster i sin seneste bog nyt lys over angrebene på Polen i 1939, skriver forsker Steen Andersen, Rigsarkivet.

LÆS  Putin ville dele halvdelen af Ukraine med Polen

Den britiske historiker og forfatter Roger Moorhouse har netop besøgt København. Han var med på Historiske Dage, ligesom han var på rundtur i København. Her mødte han blandt andet den danske seniorforsker hos Rigsarkivet, Steen Andersen, der har læst bogen: First to Fight (The Polish War 1939) af Roger Moorhouse, som er hans seneste bog.

Den britiske forfatter og historiker Roger Moorhouse i selskab med seniorforsker ved Rigsarkivet, Steen Andersen i København.

Moorhouse er den første historiker, som udenfor Polen, beskriver de ret voldsomme kampe mellem den polske hær og den invaderende sovjetiske hær. Steen Andersen skriver her om bogen, og hans møde med Roger Moorhouse:

Seniorforsker: En vigtig bog

Det er en uhyre vigtig bog, da det er første gang, at de faktiske historier under Polens kamp mod Nazityskland og Sovjetunionen i september 1939 bliver gengivet på engelsk. Det er grundlæggende en historie vi slet ikke kender uden for Polen.

 Vores billede af krigen i Polen i september og oktober 1939 er stadig præget af den tyske propaganda fra og tysk influeret historieskrivning efter krigen. Efter afslutningen på Anden Verdenskrig satte den amerikanske hær en række tyske generaler til at skrive historien om væbnede tyske styrkers felttog. Det var en del af et større analysearbejde, som sigtede på at hente krigserfaringer, særligt fra de tyske felttog mod øst. Det er ikke for meget at sige, at de tyske generaler havde en meget positiv vurdering af Tysklands evne til at føre krig. Efterfølgende har mange vestlige historikere desværre spist ukritisk af den tyske hånd, som skrev historien. Det gælder både brugen af dette analysearbejde og tyske generalers erindringer. Vestlige historikere tog det for gode varer, hvad Heinz Guderian skrev i sine erindringer om det polske felttog. Og det er en fejl, viser indholdet i First to Fight.

Gør op med myte

Moorhouse gør op med myten om en polsk hær, som blev overvældet af den tyske bevægelseskrig på grund af dens mangel på professionalisme og vilje til kamp. Med Moorhouse får vi vores første engelsksprogede analyse af kampene i Polen baseret på både polske og tyske kilder fra arkiverne. Det giver denne bog en helt særlig styrke. Vestlige læsere vil også her få mulighed for at stifte bekendtskab med slag og kampe, som man ellers kun finder beskrevet i polsk faghistorie.

Som militærhistorie er det en stærk bog. Moorhouse er dygtig til sine analyser af kampene. Den polske generalstab havde planlagt at kæmpe en nøje tilrettelagt henholdende kamp i tilfælde af et tysk angreb. Men den tyske luftoverlegenhed betyder, at både generalstaben og armeernes stabe mister kontrollen med deres enheder, da de bliver bombet. Uden føring må mange polske enheder se sig afskåret fra egne enheder og indhentet af hurtigt fremrykkende tyske enheder. Men Moorhouse viser, hvad vi ikke vidste, at de polske enheder i stort antal kæmper sig tilbage om natten hvor Luftwaffe ikke kan ramme dem. På den måde lykkedes det decentralt de polske styrker at skabe forsvarslinjer, som gav tyskerne hårde stød med meget store tab til følge. Den historie er nu afdækket på grund af Moorhouse grundige arbejder i de polske militærarkiver. I samtiden kunne man læse om det polske modangreb ved Bzura, men omfanget og intensiteten af kampene står først klar for os nu. Kampene stod på fra den 9. september og helt frem til den 21. september, hvor de polske styrker må vige efter at tyskerne har kastet deres sidste reserver ind i kampen.

Kæmpede bravt

Den polske hær kæmpede meget tappert og mistede omkring 20.000 soldater ved dette slag alene, men de påførte tysker er stort tab på 8.000 døde, og den polske hær tog 4.000 tyske soldater som krigsfanger. Den tyske hær gik ganske enkelt i panik og flygtede da den polske hær angreb. Og det skal altså nævnes, at Poznan og Pormorze-armeerne som gik til angreb allerede var svækkede af egne tab. Alligevel lykkedes det at opnå gennembrud på en slagmark, hvor tyskerne havde luftoverlegenheden og panserenheder. Den polske hær havde kun få såkaldte tanketter at indsætte. En tankette er en lille svagt pansret bæltekøretøj med en maskinkanon og derfor ikke nogen særlig stor udfordring for de tyske panzer III og IV-vogne, som kunne skyde igennem dem på lang afstand. Men man kan sige, at tyskerne har siddet tungt på fortællingen om deres meget succesfulde felttog og bevægelseskrig i Polen, men Moorhouse fortæller en anden historie. Den polske hær kæmpede ikke bare tappert, men i særdeleshed professionelt. Moorhouse vurderer, at den polske hær mistede 60.000 døde soldater i kampene.

Første bog om kampe mod USSR

Det er også den første bog, hvor vi kan læse om de polske styrkers kamp mod den sovjetiske hær i tiden efter angrebet den 17. september. Kigger man i brede værker om Anden Verdenskrig på dansk og engelsk kan man stort set intet finde om disse kampe. Mange vestlige historikere var frem til 1989 også usikre på om der overhovedet blev kæmpet, da man fra sovjetisk side op gennem Den Kolde Krig hævede, at det var en humanitær specialoperation og ikke krig. Men det var krig. Alene i kampene mod Den røde Hær mistede den polske hær 18.000 døde soldater. En ukendt historie. Dertil kom, at mange polske enheder måtte kæmpe sig igennem de sovjetiske enheder for at nå frem til Ungarn og Rumænien efter at den organiserede forsvarskamp var brudt sammen.

I bogen vurderer Moorhouse at omkring 100.000 civile polakker mister livet som følge af kampene i september og oktober 1939. Hovedparten bliver dræbt at tyske terrorbombardementer af både små og store polske byer, og særligt Warszawa i kampenes slutfase. Dertil kommer at 14.000 civile polakker bliver systematisk myrdet af tyskerne. Disse mord omfatter både den polske intelligentsia og jøder. At være den lokale skolelærer eller apoteker var nok til at blive stillet op af en væg og skudt. Disse myrderier blev både udført af Værnemagten og af SS.  

Moorhouse opgør 615 enkeltstående massakrer med i alt 12.000 ofre. I mange tilfælde blev polske soldater, som havde overgivet sig, henrettet på stedet af Værnemagten. Blandt andet som hævn for de tab, som den polske hær havde påført tyskerne og de blev skudt for at være det tyske folk racemæssigt underlegne. Moorhouse citere også Claus von Stauffenberg, som siden er gået over i historien som helt for at være manden, som plantede bomben i Hitlers hovedkvarter den 20. juli 1944, for benævne polakkerne som beskidte underlegne mennesker, som havde brug for tysk førerskab. Denne indstilling til det polske folk førte til nedskydninger og myrderier overalt hvor de tyske tropper rykkede frem. Blandt andet overværerede filmskaberen Leni Riefenstahl nedslagtningen af 22 jøder i Konskie, og drog traumatiseret tilbage til Tyskland.

Moorhouse er den første historiker, som udenfor Polen beskriver de ret voldsomme kampe mellem den polske hær og den invaderende sovjetiske hær. Hvem har hørt om slaget ved Grodno og Wilno? Her forsøgte den polske hær at holde de sovjetiske panserstyrker stangen. De polske styrker i dette område havde kun panserværnsgevær af typen wzór 35 til rådighed, en ombygget Mauserriffel der skød et 7,92 mm tungstensprojektil. Den polske hær demonstrerede til skræk og advarsel for Den røde Hær, at de ville forsvare deres territorium. Da Sovjetunionen invaderer den 17. september er den polske hær allerede i knæ, og det er derfor kun et spørgsmål om tid, hvor lang tid de kunne holde de sovjetiske styrker stangen. Moorhouse beskriver, hvor de sovjetiske tropper systematisk henretter både tilfangetagne soldater, spejdere og civile. Ved en episode bliver 29 officerer skudt lige efter overgivelse. Kilderne er sparsomme men det er lykkedes Moorhouse at dokumentere 500 henrettelser er slaget ved Grodno. En af dem som blev henrettet, var brigadegeneral Józef Olszyna-Wilczyński, som forsøgte at flygte i retning af den litauiske grænse den 22. september. Umiddelbart efter at være blevet taget som krigsfanger blev Olszyna-Wilczyński og hans adjudant, kaptajn Mieczysław Strzemeski, trukket over i en vejgrøft og skudt ved nakkeskud. Moorhouse viser, at det var den systematisk fremgang fra sovjetisk side under deres felttog i Polen i september 1939.

LINK: MERE OM BOGEN HER

LINK: STOP FORDOMME – polennu.dk

 

LÆS  80 års dagen for opstanden i den jødiske ghetto
LÆS  80 års dagen for opstanden i den jødiske ghetto