Toejindsamling
SZCZECIN: Børnehjem, pædagogiske institutioner og behandlingscentre i Polen får glæde af 475 flyttekasser med tøj, der er samlet ind på Bornholm.

De bornholmske Lions-klubber iværksatte i slutningen af september en ødækkende tøjindsamling til Polen.

Rundt omkring på øen kunne bornholmerne indlevere brugt tøj, som derefter blev sorteret, pakket i flyttekasser og fragtet til Polen af Bornholmerfærgen.

Dansk-polsk samarbejde

Der blev i alt indsamlet 475 flyttekasser, skriver Lions Club i en pressemeddelelse.

I Polen tog den lokale Lions Club fra Szczecin imod tøjet og fordelte det til institutioner i sit lokalområde.

Tøjindsamlingen har været et tæt samarbejde mellem Lions-klubberne på Bornholm og den lokale Lions Club i Szczecin.

Tøj til gravid skolepige

Det har medført, at alt det indsamlede tøj er kommet ud til den målgruppe det er tiltænkt.

Modtagerne af tøjet er børnehjem, behandlings- og pædagogiske centre for børn og familiecentre.

To kasser babytøj blev afleveret til en gravid skolepige.