International film-festival åbnes i Wroclaw i dag

    Film_festival_i_Wroclaw_Polen_begynder_i_dag_polennu

    Den 12. internationale film-festival T-mobile Nye Horisonter (Nowe Horyzonty) begynder i dag, og der vises blandt andet film under åben himmel i den gamle bydel i Wroclaw. Foto: Nye Horisonter.


    WROCLAW: En af de største film-festivaler i Centraleuropa begynder i dag i Wroclaw, og løber frem til søndag den 29.


    Wroclaw slår i dag dørene op for den 12. internationale T-mobile filmfestival, der indledes under titlen ”Nye horisonter” (Nowe Horyzonty).

    160 premiere-film

    Næsten 500 film præsenteres på festivalen, som fortsætter frem til den 29. juli. De 160 af dem får premiere i Polen for første gang.

    Ud over det sædvanlige

    Festivalen har til formål at skabe rum til alt det, som overskrider konventionelle grænser i filmkunst.

    – Vores internationale filmfestival er for dem, der har mod nok at gå sin egen vej, imod det, som lige nu er populært, og for dem, der har sin egen, enestående stil, siger direktøren for festivalen Roman Gutek til polennu.dk.

    Internationale kunstnere

    Festivalen åbnes med vinderen af den Gyldne Palme “Kærlighed” af Michael Haneke, “Beasts of the Southern Wild” af Behna Zeitlin, som har vakt sensation ved Cannes og Sundance festivalerne, og af chilenske “Tigerens år” af Sebastian Lelio.

    Forskellige filmgenrer

    Filmene er opdelt i sektioner som film om kunst, polske og europæiske kortfilm, mockumentary (pseudo-dokumentarisk film), panorama (film, der fik priser ved andre festivaler).

    Mexicansk del

    I år er der også en speciel sektion for mexicanske film. Den vigtigste del af festivalen er Nye Horisonters Internationale Konkurrence, hvor 14 film er nomineret. Under festivalen uddeles også en publikums pris.

    Biograf under åben himmel

    De fleste film kan ses i biografer i Wroclaw, men derudover vil der hver aften blive vist film i den gamle bydel. Roman Gutek siger, at det er ligesom at filmen kommer tilbage til sine rødder, altså en vingesus til den tid, hvor film blev vist på markedspladser.

    LÆS MERE
    Eksternt link: Nye Horisonter – hjemmeside for filmfestivalen i Wroclaw.