Israels ambassadør har udløst massiv polsk vrede

Israels ambassadør i Polen er blevet voldsomt upopulær, efter en kommentar efter de israelske drab på nødhjælpsarbejdere i Gaza. En af dem var polsk. Arkivfoto.

WARSZAWA: Israels ambassadør, der ikke vil undskylde for drabet på en polsk nødhjælpsarbejder, beskylder kritikere for jødehad.


Israels ambassadør i Polen Yaakov Livne har udløst bred og massiv vrede i Polen. Ambassadøren har ikke villet undskylde for Israels drab på en polsk nødhjælpsarbejder, men kalder i stedet kritikkerne af mordene på nødhjælpsarbejderne for jødehadere.

Udenrigsminister: Helt uacceptabelt

Den polske udenrigsminister Radoslaw Sikorski udtrykte sin harme og chok over det, der er sket i Gaza. Han erklærede, at det er helt uacceptabelt og har bedt om en forklaring. Ifølge polennu.dk’s oplysninger har udenrigsministeren krævet, at Israel dømmer de skyldige bag mordene. Israelerne har svaret, at der vil komme en uvildig israelsk undersøgelse. Den vil næppe placere et ansvar, siger vore kilder. Men det er ikke kun på regeringsgangene at vreden mod Israel er massiv i Polen.

Bomber mod nødhjælp

Det israelske luftvåben bombede en nødhjælpskonvoj mandag aften, hvor ved syv nødhjælpsarbejdere blev dræbt på stedet – en af dem var polak. Han er fortsat ikke officielt identificeret, da liget først skal til Cairo hvor undersøgelserne kan gennemføres. De var alle syv fra den amerikanske nødhjælpsorganisation, World Central Kitchen.

Men alligevel var der ingen forståelse fra ambassadøren, men derimod en vred reaktion, der uden tvivl har fået jødehadet til at stige i Polen, som i mange andre lande, mens Israels bryder internationale love og dræber tusindvis af uskyldige.

Ambassadør på X-twitter

– Antisemitter vil altid forblive antisemitter, og Israel vil forblive en demokratisk jødisk stat, der kæmper for sin ret til at eksistere, skrev Yaakov Livne med henvisning til en politiker, der kaldte mordene for en krigsforbrydelse.

Kommentaren har udløst en bølge af kommentarer, mod Israels ambassadørs tvivlsomme diplomatiske adfærd.

Reaktion mod Israels ambassadør

– Der findes ingen ord. En helt usædvanlig uforskammethed, skriver historiker og professor Stanisław Żerko.

– Nu vil det vel snart komme frem, at de frivillige, der blev dræbt, alle var antisemitter, fordi de ved at yde humanitær bistand til civile palæstinensere truede Israels ret til at eksistere, skrev Jakub Wencel for Gazeta Wyborcza.

– Men ved De, Deres Excellence, at sidestillingen af et mord, sandsynligvis er en krigsforbrydelse, og så kommer det fra en mand med tvetydige kontakter i Rusland, skrev Wirtualna.

– I begår krigsforbrydelser. Og nu har I også dræbt frivillige fra en humanitær organisation, herunder en polsk statsborger. Hvis du ikke har mod til at undskylde, så kan du i det mindste benytte muligheden for at forblive tavs. Og i øvrigt, det du gør, er også politisk kortsigtet meget dumt. I ødelægger den symbolske hovedstad, som Israel har i Polen, skriver Bartłomiej Radziejewski, præsident og grundlægger af Det Nye Forbund og ekspert i internationale anliggender.

– I øjeblikket dør folk på grund af blokade af forsyninger, også spædbørn. Det har et navn: krigsforbrydelser. Den israelske ambassadør må indkaldes til samtale i Udenrigsministeriet som et minimum, skriver parlamentets næstformand Krzysztof Bosak.

– Og i Israel er i det samme: ‘I er antisemitter’, skrev parlamentsmedlem Anita Czerwińska.

– Kære hr. ambassadør, efter din argumentation fordømmer jeg det morderiske Hamas-angreb den 7. oktober, jeg var i en af kibbutzerne efter angrebet og så omfanget af dette barbari. Giver det mig så ret til at sige, at et angreb på de humanitære hjælpearbejdere er uacceptabelt, Israel skal tage ansvar for en polsk statsborgers død, og de bør måske dømmes, skrev parlamentsmedlem Radosław Fogiel.

– Er de også antisemit, hr. ambassadør? skriver det israelske dagblad Haaretz.

Israels ambassadør i Polen – Yaakov Livne – fra en demonstration i Warszawa sidste år. Ambassadøren der beskylder kritikere af mordene på nødhjælpsarbejdere for at være jødehadere, er manden i blåt. Arkivfoto.