Jaroslaw Kaczynski og Viktor Orban mødes om EU

Ungarn fastholder politisk asyl til tidligere minister under Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) og Forenet Højre. Her formanden for PiS, Jaroslaw Kaczynski sammen med Putins allierede i EU, Ungarns Viktor Orban. Arkivfoto.

WARSZAWA: Den ungarske leder Viktor Orban mødte tirsdag Polens statsminister Morawiecki og partiformanden for regeringspartiet Jaroslaw Kaczynski.

LÆS  Polens regering skylder over 160 millioner euro til EU

Tirsdag besøgte Ungarns Viktor Orban den polske hovedstad, for blandt andet at mødes med Kaczynski, der ellers meget sjældent mødes med udenlandske overhoveder. Kaczynski er menigt medlem af det polske parlament, om end med særlige rettigheder og privilegier.

Ingen udtalelser

Der er ikke sluppet noget ud fra mødet. Men ifølge flere af vores kilder, talte de to stærke mænd – og den polske statsminister – om det anstrengte forhold, som begge nationer har til EU. Polen har seneste siddet anbefalinger fra EU helt overhørig.

LÆS  Måling viser at polakkerne vælger ny præsident

Artikel 7 ballade

Polen og Ungarn har nemlig begge udløst den skrappeste EU-sanktion der kan ramme et medlemsland, det er den såkaldte artikel 7 sag. Det sker efter systematisk brud på de demokratiske spilleregler, i de to lande. Det er første gang at den paragraf tages i brug i EU. Sanktioner skal dog vedtages enstemmigt af medlemslandene, men da sagerne mod Polen og Ungarn er ens, kan begge lande teoretisk set, risikere at være inhabile ved afstemningen.

LÆS  Polakker er blevet rigere af EU-medlemskabet

– Sammen er vi stærke, alene er vi svage, skrev Viktor Orban på sociale medier efter mødet i Warszawa.

LÆS  Statsminister har truet med veto på EU-topmøde