Journalister kræver politikere ud af mediehusene

Det polske journalistforbund TD tager kraftigt afstand fra politikernes indblanding i de polske public servicemedier. Vælgerne har talt, mener forbundet. Foto: Elzbieta Sawicka/TD.

WARSZAWA: Polske journalister kræver at politikerne stopper deres besættelse af TVP og PAP og mener at de forsøger at begå et kup.


Journalister kræver politikere ud af mediehusene, og betegner det tidligere regeringspartis forsøg på at fastholde magten over public service-medierne, som et kup. Det skriver det førende og mest uafhængige journalistforbund i Polen, TD i en erklæring tirsdag.

Journalister kræver medier tilbage

 – Vi mener, at PiS’ (Lov og Retfærdighedspartiet/tidligere regeringsparti, red.) besættelse af TVP og PAP skal afsluttes så hurtigt som muligt. De ansatte der skal have normale arbejdsforhold, og den nye lov skal sikre, at efterfølgende udnævnelser til de offentlige medier er i overensstemmelse med principperne for konkurrencedygtig udvælgelse af kandidater baseret på deres viden og kompetencer.

 – PiS-politikernes juleaktiviteter er dårligt nyt for ytringsfriheden. Dens falske forsvareres kup kan ikke tolereres. Den 15. oktober besluttede borgerne, at de ønsker at få offentlige medier tilbage, der er pluralistiske, upartiske, afbalancerede og uafhængige, som det også kræves i loven.

Polens Journalistforbund (TD) 26. december 2023

LINK: Erklæring fra TD (kun polsk)

(Fortsættes under)

Lige før jul afskedigede kulturministeren bestyrelser og direktionerne i den polske tv-station TVP, nyhedsbureauet PAP og Polsk Radio. Det sker som en del af et valgløfte, om at gøre de offentlige ejede medier uafhængige. I de seneste otte år har de virket som pr-instrumenter for regeringspartiet. Polen er i samme periode styrtdykket fra en plads som nummer 18 i 2015, til en plads som nummer 62 i dag.

De polske politikere har besat TVP bygningen. De fastholder, at fyringen af ledelserne er forfatningsstridig. De kræver frie medier, og at retsstaten skal overholdes. Og midt i det politiske kaos har et ikke-fungerende medietilsynsråd – oprettet af det tidligere regeringsparti (PiS) – udpeget en tredje leder af TVP og PAP tirsdag, og det nationale medietilsyn KRRiT indkaldes også. PiS har mobiliseret alle kræfter, for at kræve frie medier. Den 11. januar har partiet indkaldt til demonstrationer.

(Fortsættes under)

Ifølge journalistforbundet TD har PiS meddelt, at enten har de fortsat kontrollen over public servicemedierne, og hvis ikke de har det, skal medierne ikke være der.

Polens præsident Andrzej Duda der er opstillet af PiS, støtter dem i denne sag. Han vil nedlægge veto mod de dele af finansloven, der indeholder et tilskud til medierne på 3 milliarder zloty.

International opbakning

Det er ikke kun det polske journalistforbund TD der reagerer på forholdene i Polen. Der er også klare meldinger fra de internationale journalistorganisationer:

– De seneste par år har politisk bias og offentlige medie bias nået et hidtil uset omfang, skriver de to største journalistorganisationer European and International Federation of Journalists (EFJ og IFJ) situationen i polske medier.

-Der er ingen tvivl om, at der er behov for at forbedre nomineringsprocedurerne i de offentlige medier og deres ledelsesmodel for at afspejle en bred vifte af social repræsentation og være fri for politisk påvirkning fra regeringen og de politiske partier ved magten, siger IFJs generalsekretær Anthony Bellanger.