Kaczynski begravelse på stormskærm i London


    LONDON: Trafalgar Square bliver centrum for en mindeceremoni med direkte transmission fra Krakow når præsident Lech Kaczynski bisættes på søndag.


    Titusinder af polakker ventes til Trafalger Square i London på søndag, når den polske præsident Lech Kaczynski og præsidentfruen Maria bisættes fra Wawel Slottes katedral i Krakow klokken 14 i Krakow.

    Mangler formaliteter

    – De kommunale myndigheder er fuldt ud klar over betydningen af denne begivenhed. Vi behøvede ikke at presse dem for at få en godkendelse, siger Slawomir Wrobel, der er polak og arbejder med ceremonier i England, til det polske nyhedsbureau PAP.

    Han tilføjer dog, at man stadig mangler de endelig godkendelser, men at de nødvendige tilsagn er på plads.

    10.000 polakker

    Wrobel mener, at op til 10.000 polakker vil dukke op på Trafalgar Square på søndag. Et tilsvarende antal polakker deltog i et lignende arrangement ved Westminster Cathedral, da pave John Paul II døde for fem år siden.

    Arrangørerne af mindehøjtideligheden åbner en webside for polakker i Storbritannien med praktiske oplysninger om transmissionen fra Krakow på søndag. Mere om arrangementet på den polske ambassade i Londons hjemmeside.

    Prins Charles til Krakow

    Mindehøjtideligheden i London bliver uden den polske tronfølger Prins Charles, da han er blandt gæsterne i Krakow på søndag. Hans hustru Camilla Parker Bowles er ikke med, da hun har brækket et ben.

    Det er kun få uger siden, at parret besøgte Polen og det nu afdøde polske præsidentpar.