Kraftig vind, gråvejr og regn resten af ugen

Der kommer kraftig vind, gråvejr og regn resten af ugen over det meste af Polen, skriver onet.pl. Vejret skifter fra onsdag morgen. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.

WARSZAWA: Polen bliver ramt af kraftig vind, gråvejr og regn resten af ugen. Tirsdag er sidste dag med solskin, skriver onet.pl.


Polen bliver ramt af kraftig vind, gråvejr og regn resten af ugen. Det polske nyhedsmedie onet.pl skriver, at polakkerne vil blive ”badet” i regn fra onsdag. Onet.pl skriver at der kommer en tilbagevenden til ”gråt november vejr”. Nye fronter fra Atlanterhavet giver mindre og mindre sol, og der bliver helt sikkert brug for paraplyer, hatte og jakker, skriver det polske medie.

Tirsdag er den sidste dag, hvor solen dominerer, men der er stigende temperatur op til cirka 10 grader i det vestlige og sydlige Polen.

Gråvejr og nedbør onsdag

Allerede onsdag vil himlen være domineret af skyer, men der er også er chance for lidt solskin først på dagen i det østlige Polen og om eftermiddagen i vest. Der kommer let regn og støvregn over hele Polen, og trods temperaturer på mellem 4 og 8 grader, så vil det føles meget koldere på grund af vinden.

Torsdag og fredag forudser onet.pl at det omskiftelige og ubehagelige vejr fortsætter. Der forventes regn – ofte med slud og våd sne i nord og syd. Periodisk meget kraftig nedbør. Solen kan titte frem, men himlen vil være domineret af tunge skyer.

Weekenden ventes også at blive overskyet og med kraftig nedbør i de fleste egne af landet. Den kraftige vind vil fortsætte med vindstød på mellem 70 og 85 kilometer i timen. Temperaturen vil stige, men sådan vil det ikke føles på grund af de kraftige vinde, skriver onet.pl.

LINK: Vejrkort – onet.pl – ugen ud

 

Kraftig vind, dårligt vejr eller ej. Så har vi fravalgt at have en betalingsmur rundt om polennu.dk – vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905.

Du kan også gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.