Lech Walesa sender gådefuld besked fra hospital

Lech Walesa udsendte dette billede fra et hospital sammen med en kryptisk besked: De fik mig igen. Foto: Lech Walesa/FB.

GDANSK: Den netop fejrede 80-årige tidligere præsident, Lech Walesa skrev mandag en gådefuld besked fra et hospital.


Lech Walesa er kommet en tur på et hospital i Gdansk. Mandag formiddag skrev han på sociale medier en kryptiske besked: De fik mig igen.

Beskeden har i polske medier skabt bekymring, om den netop fyldte 80-årige tidligere præsident og vinder af Nobels Fredspris. Men der er umiddelbart igen grund til yderligere bekymring. Besøget på det polske hospital, er et aftalt tjek, som er blevet fremskyndet efter at Lech Walesa har haft et hårdt program den seneste tid. Forrige fredag fyldte Lech Walesa 80 år, og det har skabt ekstra travlhed for præsidenten før, under og efter fødselsdagen. I sidste uge var Lech Walesa i USA, for at blive hædret for sin kamp for demokrati. Efter de hårde dage, og efter trætheden meldte sig, blev hans planlagte undersøgelse fremskyndet.

Rutinemæssigt besøg på hospital

Sønnen Jaroslaw Walesa (47) siger til det frie medie o2.pl om sin fars ophold på hospital:

– Der er tale om en rutinemæssig kontrol og undersøgelser, siger den unge Walesa, der har travlt med valgkamp op til søndagen parlamentsvalg i Polen.

Det er kendt at Lech Walesa lider af sukkersyge og har indopereret en pacemaker, men han lever sundt og er under konstant helbredskontrol, siger kilder tæt på Lech Walesa til polennu.dk.

Undersøgelserne på det polske hospital afgør hvornår den tidligere præsident kan tage hjem igen, og endelig få tid til at slappe af efter en hektisk 80-års fejring, oplyser en medarbejder hos Lech Walesa Foundation.