Lech Walesa ser film i den amerikanske kongres

    Robert_Wieckiewicz_som_Lech_Walesa_i_film_om_Solidarnosc_Polen_polennu

    Scene fra den nye film Walesa – Håbets mand, der vises i den amerikanske kongres onsdag med deltagelse af hovedpersonen og hovedrolleindehaveren i filmen. PR-foto.

    LÆS  Lech Walesa skriver til Putin om fængslet punk-gruppe

    GDANSK: Lech Walesa deltager onsdag i en visning på filmen: Walesa – Håbets mand, i den amerikanske kongres.

    LÆS  Lech Walesa mægler i strid om historisk skibsværft

    Andrzej Wajdas seneste film, Walesa – Håbets mand, bliver vist i den amerikanske kongres i Washington onsdag. Hovedpersonen i filmen, Lech Walesa, deltager selv i premieren.

    Ekko fra fortid

    Lech Walesa skal også holde tale, når han er til filmpremiere i Capitol Hill. Besøget ventes med spænding, og bliver en opfølgning på hans historiske tale den 15. november 1989 samme sted, hvor Lech Walesa sagde at jerntæppet der delte Europa, var brudt sammen. Lech Walesas besøg i den amerikanske kongres i 1989 indgår i den nye film.

    LÆS  Lech Walesa til demonstration med handicappede

    Ambassade og senatorer

    Visningen onsdag er arrangeret af den polske ambassade i Washington i samarbejde med en række amerikanske senatorer.

    – Jeg får den store ære at byde Walesa velkommen tilbage i Capitol Hill, skriver den demokratiske senator, Barabara Mikulski i en meddelelse.

    LÆS  Polens militær tager Westerplatte fra bystyret i Gdansk

    – Da Lech Walesa sprang over muren ved Gdansk skibsværft, fulgte hele verden ham. Solidarnosc gav håb om demokrati i Polen, og var en inspiration for mange mennesker over hele verden, siger senatoren.

    Skuespiller med

    Robert Wieckiewicz, der har hovedrollen som Lech Walesa i filmen, deltager også i visningen i USA.

    LÆS  Lech Walesa mægler i strid om historisk skibsværft

    Dansk premiere

    Filmen er indstillet som Polens bidrag til en Oscar i kategorien med bedste udenlandske film. Filmen får premiere i Danmark den 27. marts.