Lokalbefolkning og Greenpeace i protest mod ny polsk kulmine

    Greenpeace_er_aktive_op_til_COP14_FN-klimatopmødet_i_Polen

    Miljøorganisationen Greenpeace er gået sammen med borgerne i byen Konin, i et forsøg på at stoppe en ny kulmine i området. Foto: Greenpeace.


    Greenpeace-aktivister og lokalbefolkningen i Konin i det midt-vestlige Polen, demonstrerede i går mod en ny kulmine i området. Nogle eksperter forudser en økologisk katastrofe – andre afviser.


    Frygten for at den nærliggende Goplo-sø tørrer ud og udløser en økologiske katastrofe i området, har fået lokalbefolkningen og Greenpeace aktivister til at protesterer mod ibrugtagningen af en kulmine i byen Konin, i det midt-vestlige Polen.

    Eksperter uenige

    Flere eksperter har advaret mod, at den nye kulmine vil få søen til at tørrer ud, og dermed ødelægge det lokale økosystem. Men repræsentanter fra miniselskabet i Konin hævder, at Goplo-søen ikke er i fare på grund af kulminen. Den påstand bakkes også op af en række uafhængige eksperter der er overbeviste om, at den nye kulmine ikke vil påvirke vandmiljøet overhovedet.

    Slut-med-kul kampagnen

    200 aktivister fra Greenpeace og områdets beboere optrådte sammen, som en del af organisationens kampagne Slut-med-kul. Formålet med fremstødet er at fortælle alverdens befolkninger, at verden kun kan reddes, hvis vi opgiver brugen af kul. Polen har store forekomster af kul, som er energisektorens absolut vigtigste brændsel.

    Opvarmning til klimamøde

    Greenpeace har opført en klima-redningsstation tæt ved Konin minen, som er en fire etager høj udgave af planeten Jorden. Bygningsværket flyttes til Poznan den 8. december – midt under COP14 FN klimatopmøde, som finder sted fra den 1. og den 14. december.