Wroclaw_Rådhus
WARSZAWA: Polske myndigheder er ikke gode til at svare på henvendelser fra borgerne, viser en ny rapport. Lokalt og regionalt er problemerne mindst.

Enhver polak har ret til adgang til oplysninger om sig selv og offentlig drift. Men flere offentlige myndigheder efterkommer ikke borgernes krav, viser en rapport fra Center for Offentlig Åbenhed, skriver Metro.

73 procent svigt

Ud af 386 anmodninger om oplysninger, der er sendt til udvalgte institutioner i 108 byer, er kun 27 procent af dem blevet besvaret.

Kommunale og lokale var bedst til at efterkomme borgernes ønsker med en svar procent på 40, ifølge den nye undersøgelse. Hospitalerne i Polen er dårligst med 13 procent af tilfældene.