Museum fortæller tusind års polsk-jødisk historie

Hvert nyt rum i museet har sin egen stemning, her en banegård fra 1800-tallet, hvor den moderne verden bankede på. Foto: POLIN.


WARSZAWA: Museet for de polske jøder fortæller en imponerende historie om et folk, der boede i Polen i tusind år.


Med en række internationale museums-priser vundet det seneste år var forventningerne i top, da polennu.dks udsendte kom forbi museet for de polske jøders historie POLIN i Warszawa.

Og det er noget af en opgave, som museet skal løfte, for hvordan fortæller man historien om et folk, der stort set ikke eksisterer i Polen i dag, og som for mange moderne europæere er bundet op på historien om Hitlertyslands jødeudryddelser under Anden Verdenskrig, hvor 90 procent af Polens 3 millioner jøder blev udryddet?

Positiv historie

POLIN er dog på ingen måde noget tungt museum – tværtimod er de positive historier i centrum om jødernes indvandring i Polen i middelalderen og deres bidrag til polsk økonomi og kultur.

Museet er guf for videbegærlige besøgende, som også får meget polsk historie serveret i lettilgængelig form i høretelefonerne og på de mange touch-skærme, hvor man selv vælger information til og fra efter interesse.

Emma Gad i polsk-jødisk udgave

Noget af det helt fantastiske ved museet er dets ambition om at komme ud i alle hjørner af det jødiske samfund og formidle sjove og skæve vinkler på historien.

Polennu.dks udsendte faldt for eksempel ned i den første bog skrevet af en polsk-jødisk kvinde omkring år 1600, der på samme måde som danske Emma Gad for 100 år siden giver gode råd til husmødre. Her kunne man blandt andet læse, at børn under tre år er for små til at komme med i synagogen, og at svigermødre kun ønsker det bedste med deres gode råd.

Den moderne verdens udfordringer

Museet præsenterer også det dilemma, som de polske jøder oplevede i 1800-tallet, hvor moderne tanker slog igennem, og det jødiske samfund blev splittet.

Mens nogle ønskede at lægge den jødiske tradition bag sig og blive integreret i det moderne samfund, blev andre tiltrukket af en række nyreligiøse ledere, der ønskede at isolere sig fra den moderne verden.

Parallellerne til nutidens religiøse mindretal i Europa er slående og tankevækkende, mens man går rundt i museets smukt opførte herskabslejlighed fra 1800tallet.

De levendes historie

Et stort område er dedikeret til 1920’erne og 1930’erne, hvor Polen var genopstået på landkortet, og hvor landets 10 procent store jødiske befolkning udfoldede sig med sin egen presse, biografer, cafeer, gymnastikforeninger, politiske partier og andre organisationer.

Museets besøgende kan gå på oplevelse i de to årtier i en hel gade, hvor man kan gå ind i de toetages huse, øve dansetrin, der er tegnet på cafeens gulv eller hvile fødderne i de bløde biografsæder. Det er et tydeligt valg fra museets side, at de levendes historie er centrum for udstillingen.

Modstanden mod jødeudryddelserne

Hitlertysklands jødeudryddelser har sit eget afsnit, og går man langsomt igennem, får man hele den rædselsfulde historie, men også her er fokus på livsviljen og på den modstand, som blev gjort fra jødernes side.

Et stort afsnit handler om opstanden i Warszawas ghetto i 1943 og på, hvordan man forsøgte at overleve ved at skaffe falske legitimationskort eller skjule sig under gulve og i hemmelige rum hos de polakker, der valgte at hjælpe, på trods af den tyske dødsstraf til polakker, der hjalp jøder.

Op- og nedture i det polsk-jødiske forhold

En ambition, der gennemsyrer POLIN-museet, er ønsket om at fortælle hele historien om de polske jøders historie, og herunder også historien om den antisemitisme, der i Polen som i resten af Europa har eksisteret i århundreder, og som flere gange har ført til nedture i det polsk-jødiske forhold.

Det kommunistiske regimes fordrivelse af de tilbageværende jøder i 1968 er et af de hjerteskærende eksempler på dette fra allernyeste tid, og har også fået sit eget afsnit i udstillingen.

Hvilested i tusind år

Trods POLIN-museets dystre afslutning gik polennu.dks udsendte derfra med en positiv oplevelse i baggagen. Museet er smukt og sprudlende indrettet, det flyder over med viden, som man får ind gennem lyd, skrift, billeder, rumindretning og stemninger, og det insisterer på at formidle en positiv historie om jødernes tusindårige historie i et land, som lod dem udfolde sig og gav dem ly, da de blev forfulgt i en række andre europæiske lande i middelalderen.

Grundtonen slås an ved indgangen til museets udstilling, hvor man hører en gammel polsk-jødisk legende, der fortæller, at middelalderens flygtende jøder valgte at slå sig ned i Polen, fordi det på jiddisk hedder ”Polin”, hvilket på hebræisk betyder ”her kan du hvile”. Det er fra denne legende, museet har taget sit navn POLIN.