Officielt: Største krise siden Anden Verdenskrig

siden Anden Verdenskrig
Ifølge Polens Statistik (GUS) oplever Polen lige nu den største demografiske krise siden Anden Verdenskrig. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.

WARSZAWA: Nye tal fra Polens Statistik (GUS) viser, at Polen står midt i den største demografiske krise siden Anden Verdenskrig.


Nye tal fra Polens Statistisk (GUS) viser, at landet står midt i den største demografiske krise siden Anden Verdenskrig. Eksperter fra GUS advarer og appellere til, at der gøres noget.

– Faldet i antallet af registrerede fødsler i 2022 bekræfter, at Polen er gået ind i perioden med endnu en demografisk krise (som den der midlertidigt indtraf i årene 1997-2007), men den nuværende krise viser at vi formentlig står overfor en længere periode med lave fødselstal, skriver GUS i en kommentar til tallene.

Laveste tal siden Anden Verdenskrig

Ifølge Polens Statistik (GUS) blev der i 2021 registreret 332.000 nyfødte polakker, mens antallet af nyfødte i 2022 faldt med 27.000 til cirka 305.000. Det er det laveste antal fødsler, der er registreret i Polen siden Anden Verdenskrig. GUS advarer om at det er en tendens, der kan være svær at bryde.

Flere og flere ældre

I 2022 var antallet af børn under 15 år på over 5,8 millioner. Det var et fald på 88.000 i forhold til året før.

Andelen af ​polakker over 65 år vokser konstant. I 2022 steg den med 178.000 mennesker til over 7,3 millioner i alt. Det svarer til 19 procent af samlede befolkning.

GUS skriver også, at siden 2010 er andelen af polakker i den erhvervsaktive alder faldende. I 2022 var det 58,7 procent af befolkningen, der var i den erhvervsaktive alder.

Det svar til 22 millioner polakker.

LINK: Aldersfordeling på regioner (kun polsk)