Majdanek_Polen
LUBLIN: En begravelsesforretning vil bygge et krematorium tæt ved den tidligere tyske udryddelses-lejr Majdanek i det centrale Polen.

Borgmester Krzysztof Zuk er rasende.

En domstol har netop underkendt kommunes beslutning, om at nægte en begravelsesforretning, at opfører et kommercielt krematorium ved den tidligere nazistiske kz-lejr Majdanek.

Vil gøre alt

– Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for at hindre byggeriet, siger borgmesteren til det polske nyhedsbureau, PAP.

– Jeg forstår den stærke harme fra flere sider, over forslaget om at bygge den type bygning så tæt på det sted, hvor den tidligere udryddelseslejr er, siger borgmester Zuk.

Nej i 2008

Kommunen havde i 2008 nægtet at give begravelsesfirmaet Styx tilladelse til at bygge ved Majdanek, men nu har en polsk appeldomstol opfordret kommunen, til at vurdere ansøgningen på ny.

Museum nu

Majdanek lejren er i dag et museum, der ejes af den polske stat.

Det anslås at cirka 80.000 mennesker omkom i Majdanek under Anden Verdenskrig. De fleste var jøder, og cirka hver femte var katolske polakker. Mange blev systematisk myrdet og brændt i lejrens krematorium, ligesom mange døde af sygdom og sult.