Polakker støtter polsk nej til tropper i Libyen


    WARSZAWA: Tre ud af fire polakker støtter regeringens beslutning om at holde sig ude af militære aktioner mod Gaddafi-regimet i Libyen, viser en ny opinionsundersøgelse.


    77 procent af de adspurgte polakker, siger til Millward Brown SMG / KRC, at de støtter regeringens afvisning af at sende polske soldater til Libyen, eller på anden måde deltage militært i borgerkrigen.

    Møde i Bruxelles

    Polens statsminister Donald Tusk sagde til EU-lederne på topmødet i Bruxelles i formiddag, at:

    – Polen er klar til at deltage med humanitær bistand til Libyen, men vi vil ikke deltage i nogen militær aktion i landet.

    Polen har, ligesom Danmark, tropper i bl.a. Afghanistan og Irak.