WARSZAWA: Mere end syv ud af ti polakker vil ikke i krig mod Islamisk Stat, viser en ny undersøgelse.

Polen er et af de mest sikre lande i Europa, når det gælder terrortruslen. Det vil polakkerne ikke have ændret på, hvis man skal tolke en ny undersøgelse, der er gennemført af CBOS, skriver Polsk Radio.

72 procent imod

72 procent af polakkerne vil ikke i krig mod Islamisk Stat, også kaldet ISIL, ISIS og IS. 52 procent af polakkerne vil til gengæld gerne støtte andre lande, der kæmper mod organisationen, der har besat flere områder og indført sharia-lov.

Frygter terror

Af undersøgelsen fremgår det også, at næsten otte ud af ti polakker – 79 procent – frygter at en inddragelse af polske troppe i konflikten kan betyde at radikale islamister vil udføre terrorangreb i Polen.

Irak og Afghanistan

Polen deltog i NATO’s operationer i Afghanistan og Irak, men har siden alene tilbudt læger og sygeplejersker til andre konfliktramte områder i Afrika og Asien.

Kursskifte?

Polens nye regering har planer om at sende kampfly og anden assistanse til krigen i Syrien, og det er på den baggrund undersøgelsen er blevet gennemført.

Undersøgelsen er gennemført i den første uge af juli.