Polakkerne får det bedre og bedre økonomisk

    Flere_polakker_bliver_millionærer_Jens_Mørch_polennu

    Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    WARSZAWA: Polen har gjort store økonomiske fremskridt for polakkerne siden Polen kom i EU.


    En ny rapport fra finansministeriet i Polen skønner, at polakkerne i 2017 vil nå op på 74 procent af gennemsnittet i EU målt i BNP per indbygger.

    Henter ind på EU

    I statens finansrapport (Wieloletni Plan Finansowy Panstwa ) fremgår det ifølge det polske nyhedsbureau PAP, at BNP i 2008 i Polen udgjorde 56 procent af gennemsnittet i EU, mens den i 2012 var oppe på 67 procent.

    3,3 procent vækst i år

    Finansminister Mateusz Szczurek siger, at rapporten, der skal vedtages af regeringen i næste uge, og som danner grundlag for beregninger til de kommende budgetter, anslår en BNP-vækst for 2014 på 3,3 procent og på 3,8 procent i 2015.

    Faldende ledighed

    Vækstraten vil skabe arbejdspladser og reducere ledigheden, fastslår rapporten. Med udgangen af i år, ventes det, at arbejdsløsheden falder til 9,8 procent (fra 13,6 procent i marts), og 7,9 procent i 2017.

    Forbehold

    Rapporten indeholder dog også nogle skrækscenarier. Der er ikke taget højde for konflikten i Ukraine, lavere tilskud fra EU og omkostninger til reduktion af CO-2 udledninger.