WARSZAWA: I dag har Polen genoptaget den internationale ruteflytrafik til blandt andet Danmark. Men ikke til Sverige og tre andre lande.
Fra onsdag morgen har der igen været internationale rutefly i de polske lufthavne. Polen har åbnet luftrummet igen for fly fra EU-lande, efter at det har været lukket for start og landinger for internationale fly i polske lufthavne siden den 15. marts.
Det er dog ikke fly fra alle lande, der er velkomne i Polen. Flyvninger er fortsat forbudt – foreløbig til den 30. juni – til fire lande; Storbritannien, Nordirland, Portugal og Sverige.
København – Krakow
I dag har lavprisflyselskabet Norwegian meddelt, at man genoptager flyvningerne på 76 ruter i Europa den 1. juli. Af dem er 18 fra Danmark, og til blandt andet Polen. Det er ruten mellem København og Krakow der åbner. Der er 20 fly i drift hos Norwegian, der giver beskæftigelse til 300 piloter og 600 kabineansatte fra selskabets norske baser.
Danmark: Bliv hjemme
Danmark fraråder fortsat rejser til og fra alle lande frem til 31. august. Borgere fra Tyskland, Norge, Færøerne og Island er dog undtaget. Regeringen ændrede fredag den danske rejsevejledning, og har lempet de generelle regler for indrejse. Nu kan familie og venner fra blandt andet Polen, besøge Danmark, hvis visse betingelser er opfyldt.