Polen er verdens tredje bedste håndbold nation

    vm_håndbold_2015_qatar_polen_polennu

    Polen vandt i dag med 29 – 28 efter forlænget spilletid ved VM i håndbold over Spanien, og kan du kalde sig verdens tredjebedste håndboldhold. Arkivfoto.


    QATAR: Polen vandt trods alle odds og efter forlænget spilletid VM 2015 bronze-kampen over Spanien, og er nu verdens tredje bedste håndbold nation.


    Der måtte forlænget spilletid til før vinderen af bronzekampen mellem Polen og Spanien var fundet. Polen vandt 29 – 28.

    Polen lagde hårdt ud i VM håndboldkampen ved at komme foran 3 – 0 efter bare 5 minutters spil. Og det fik den spanske træner til at forlange timeout. Syv minutter skulle der gå før Spanien kom på måltavlen.

    Stor polsk føring

    Efter ni minutters spil var Polen foran 5 – 1, og det var Polen der klarede sig bedst, selv om Spanien kom mere om mere ind i kampen. Da halvdelen af første halvleg var spillet var stillingen 7 – 5, da det var Polens tur til at kræve timeout.

    Spansk udligning

    Spanien var tæt på udligning, men det var polakkerne der var foran med et til to mål i en stor del af halvlegen. Efter 23 minutters spil lykkedes det Spanien at komme på 11 – 11, og trods ny polsk føring stod der 13 – 13 ved pausen.

    Spanien foran

    Spanien gav bolden op efter halvlegen og kom for første gang foran ved stilingen 14 – 13. Og så fulgtes de to mandskaber ad til stillingen 17 – 17 efter 10 minutters spil i anden halvleg, hvor Polen fik en mand vist ud i to minutter. Herefter kom Spanien foran 19 – 17 og holdt to måls føringen.

    Første udvisning

    Da der var spillet 45 minutter af kampen var stillingen 20 – 18 til Spanien, og da Polen brændt flere muligheder kom det spanske foran med tre mål til 21 – 18. Efter 48 minutters spil fik Spanien den første udvisning, og det fik den polske landstræner til at forlange den tredje og sidste timeout. Polakkerne fik ikke noget ud af at være i overtal, men fem minutter før tid kom Polen op på 22 – 21 og spændingen var tilbage i kampen.

    Stærk polsk indsats

    Men fire minutter før tid var polakkerne en mand for meget på banen, og måtte aflevere en mand til to minutters udvisning og bolden til Spanien. Men to minutter før tid kom Polen på 23 – 22. Minuttet senere var stillingen 24 – 23 til Spanien. Polen fik bolden 20 sekunder før tid, og udlignede til stillingen 24 – 24 tre sekunder før tid.

    Forlænget spilletide

    For første gang ved VM i håndbold 2015 har der været forlænget spilletid. To gange fem minutter.

    26 – 26

    Polen kom foran, men efter de første fem minutters spil stod der 26 – 26. I anden del af den forlængede spilletid brændte Spanien et straffe, og Polen kom foran 27 – 26. Straks efter udlignede Spanien igen, men polakkerne kom tilbage til stillingen 28 – 27 to minutter før tid. Og endnu et mål fulgte efter en ny spansk udligning og Polen var foran 29 – 28 da der var få sekunder tilbage.

    I det sidste sekund havde Spanien frikast men skulle skyde direkte på mål, hvis der skulle udlignes. Det var en hektisk afslutning, men Spanien formåede ikke at score.

    Polen vandt kampen 29 – 28 over Spanien og får bronze ved VM i håndbold efter en flot indsats.