Polen har EU-rekord i at udstede opholdstilladelser

Flygtninge Ukraine
Mere end 9 millioner mennesker har krydset grænsen mellem Polen og Ukraine siden 24. februar. Arkivfoto.

WARSZAWA: Polen har EU-rekord i at udstede opholdstilladelser til immigranter udenfor EU. Det er femte år i træk.


Polen udstedte sidste år næsten en million opholdstilladelser til immigranter fra lande uden for EU. Det er flere end noget andet EU-land. Det er femte år i træk, at Polen topper listen midt i en historisk bølge af flygtninge fra Ukraine.

Tal fra Eurostat, EU’s statistikbureau, viser at Polen udstedte 967.345 tilladelser i 2021, hvilket er det højeste tal nogensinde. De udgør en tredjedel af alle tilladelser, der er udstedt i EU.

De næsthøjeste tal blev registreret i Spanien (371.778), Frankrig (285.190) og Tyskland (185.213). I forhold til indbyggertal er Polen på andenpladsen (25,6 pr. 1.000 indbyggere), kun overgået af Malta (27,7) og foran Cypern (24,6).

I Danmark blev der sidste år udstedt 28.149 opholdstilladelser til borgere udenfor EU.

 

polennu.dk har ingen betalingsmur. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00.  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.