amerikansk_spil_med_nazi_polen_polennu
WARSZAWA: ”Nazi-polen” optræder i et amerikansk familiespil, som Polen har krævet kaldt tilbage. Producenten har undskyldt misforståelsen.

Den amerikanske præsident har gjort, FBI-chefen har gjort det, og nu har også en amerikansk spilproducent gjort det. De har alle på en uheldig måde, bevist sit manglende kendskab til den europæiske historie. I et populært spil fra 1990’erne kalder producenten nemlig Polen for ”Nazi-polen”.

Familie spil

Det er spiludbyderen Mattel, der står bag spillet, som allerede er solgt i mere end 3 millioner eksemplar, primært i USA.

Svar og spørgsmål

Det rigtige svar i det amerikanske familiespil er: Schindlers Liste. Men spørgsmålet til svaret lyder:

Steven Spielberg-filmen fra 1993, der bygger på en sand historie om en katolsk forretningsmand, som reddede mere end 1.000 jøder i Nazipolen?

Minister krav

Polens udenrigsminister Grzegorz Schetyna har skrevet til spilproducenten, og krævet at spillet bliver taget ud af markedet. Polen blev som bekendt besat af Nazityskland i september 1939, og op mod seks millioner polakker døde.

Undskyldning

Efter flere dages tavshed fra Mattel skriver talskvinden Stephanie Cota Teithelabaum i en meddelelse til det polske nyhedsbureau PAP, at det kontroversielle kort blev fjernet fra spillet i 2013, og at selskabet undskylder for denne grove fejl – ikke mindst set i lyset af de aktuelle mindehøjtideligheder omkring holocaust, meddeler selskabet.